antikken - for alle eller for de få?





Tekst & foto af Anna Christensen | 18. marts 2020 | Interview



Hvis man nævner antikken, vil de fleste mennesker i dag nok tænke på en ren og marmor-hvid skulptur eller på gamle, nærmest uforståelige tekster. Periodens indflydelse er dog ikke til at tage fejl af; demokrati, filosofi, kunst for bare at nævne nogle store områder. Men den senere beskæftigelse med perioden har haft sine skyggesider; tag f.eks. imperialismen og den vestlige verdens selvbevidsthed grundet det stolte ophav.


Netop disse faktorer har også givet interessen for perioden en elitær eller utilgængelig status for mange, mens perioden for andre kan fremstå som decideret forældet, og netop den sidstnævnte overbevisning har gjort antikkens studier til nogle af de allermest truede inden for humaniora. Jeg er taget til Amager for at mødes med én, der i hvert fald ikke er enig med de beskrevne opfattelser, og hvis arbejde kan være med til at redefinere den måde, hvorpå vi betragter antikken og dens akademiske verden:

”Antikkens verden er den rene eventyr-verden – og så har den ovenikøbet hold i virkeligheden!”


Marcel Lysgaard Lech, PhD i oldgræsk, er lektor i klassisk græsk og oldtidskundskab på Syddansk universitet og har nyoversat flere af de antikke dramaer.





Hvordan kan antikken stadig sige os noget i dag? Ofte indeholder de antikke værker gamle familiestrukturer eller opfattelser af køn og individ.


”Hvis vi på nogen måde skal kunne argumentere for, at vores nuværende position er et skridt i en bedre retning, er vi nødt til at kende til, hvad der var før – og heller ikke alt i dag er nødvendigvis bedre. Vi må kende vores historie for at kunne forbedre os. Om 100 år mener vi sikkert, at det, vi gør nu, er helt godnat, men det gør jo ikke denne tid irrelevant.”


”Derfor er det også vigtigt, at der laves nyoversættelser – hvis vi ikke oversætter på ny, så er der jo ingen, der læser de gamle værker, og så kan vi ikke indgå i en dialog. Kigger vi på dramaets funktion i antikken, så svarer det lidt til vores ”public service” og publikummet var tilmed temmelig varieret. De antikke dramaer konkurrerede også mod hinanden, hvilket vi også ser i nutidens underholdning – tag f.eks. X-Factor eller Den Store Bagedyst. Så set ud fra den betragtning har vi stadig ting til fælles med dengang.”


Siden oktober har Marcel kørt foredrag om sine oversættelser på Glyptoteket, og her bliver de antikke værker sat i relation til nutiden, da der også inddrages en gæst, der er specialiseret inden for et givent område ved hvert foredrag; Satirens rolle og betydning, kvinders rettigheder gennem tiden og Game of Thrones er nogle eksempler på de diskuterede emner under foredragene, og publikums sammensætning har været meget blandet.


Føler du, at du med dit arbejde er med til at gøre antikken til en mere tilgængelig periode for flere?


”Som oldtidskundskabslektor føler jeg ikke, at jeg ville være min stilling bekendt, hvis jeg ikke åbnede faget op for folk, der er interesserede, så det er mit håb, ja. Vi skal være inkluderende og omgængelige. Vi er inden for så lille et felt, og ressourcerne er jo ikke mange inden for humaniora – vi sidder nærmest og bider negle ved hver ny reform. Derfor er det vigtigt, at vi står sammen. Med foredragene på Glyptoteket glæder det mig at se et så varieret publikum.”





I sin beskæftigelse med antikken i den akademiske verden har Marcel også selv bemærket, hvordan det elitære stadig er til stede i visse kredse.


"Efter min mening har man ikke overvejet antikkens mange, mange forskelligartede emneområder, hvis man mener, at perioden kun er for nogle få mennesker. Generelt vil jeg sige, at underviserne på universitetet er gode til at gøre op med det elitære, men det er helt tydeligt, at der er emner, der stadig er ”finere” at beskæftige sig med end andre – man skal helst være interesseret i emner som historieskrivning eller filosofi, når det gælder antikken. Dramaet og særligt komedien er temmelig underrepræsenteret. Selve tankegangen om, at når noget er underholdende, så er det hverken sigende eller relevant, den er jeg en meget stor modstander af. Dybsindighed og humor kan godt hænge sammen.”


”Der er også en temmelig stor tendens i den akademiske verden til at kanonisere de gamle og ”klassiske” oversættelser; det giver dem en status som ”de rigtige”. Her føler jeg, at vi kan glemme, hvad en oversættelse egentlig er, for i princippet bedrager alle oversættere sin læser til at tænke, at de læser det originale værk. I virkeligheden er det jo snarere en fortolkning eller én persons udlægning af det originale – og her skal man også være bevidst om oversætterens formål.”


Ifølge Marcel er det dog mest af alt den akademiske verden, den er gal med.


”For mig at se, er den akademiske verden som helhed nok det primære problem, da den er utrolig firkantet. Særligt for de humanistiske fag mener jeg, det skaber benspænd; de rummer så ofte så mange forskellige lag, og hvor ikke alle kan måles og vejes.

Da jeg gik i skole, var jeg allermest interesseret i fag som religion og senere oldtidskundskab. Jeg valgte at beskæftige mig med noget andet for en stund efter gymnasiet, inden jeg kom på universitetet, hvilket nok har været sundt. F.eks. ville jeg være rockstjerne, men det var der ingen penge i. Jeg var også maler for en periode, men det var sgu kedeligt – jeg fik dog mulighed for at terpe græske verber, mens jeg malede vægge, da jeg valgte at tage et studenterkursus i oldgræsk.


Netop de fag, jeg gennem tiden har gået mest op i, kræver, at man reflekterer. Jeg har flere gange fået mine elever til at give feedback på mit oversættelsesarbejde for at høre om det, jeg har skrevet, reelt kan siges og giver mening. Når jeg underviser på universitetet, kommer vi ofte også ud ad en længere tangent, og her får både mine elever og jeg selv følelsen af at blive klogere. Det sker, netop fordi vi alle kan bidrage og indgår i en fælles dialog. Der skal generelt være mere plads til fantasi og refleksion i den akademiske verden.”



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle