tyk - og hvad så!?





Af Elsebeth Søs Hansen, De Tykkes Befrielsesfront | 22. september 2019



Smag engang på ordet: TYK. Hvis du tør indrømme det overfor dig selv, begynder associationerne sikkert med det samme at hobe sig op … overvægtig, doven, sygdom, epidemi, fedme, slankeoperationer, død, grådig, social taber … og de vil højst sandsynligt være af negativ karakter. Er ordene poppet op hos dig, så er det også igennem deres slør, du betragter de tykke mennesker, du møder på din vej, og måske også dig selv.





illustration: Maja Kylling Bærenholdt



Ord er ikke bare ord. Ordet ’overvægtig’ betyder fx, at personen defineres ud fra en sammenligning med et ideal, og at personen er ’for meget’. Ordet ’fedme’ er en medicinsk betegnelse og er derfor sygeliggørende, og da det ’syge’ er en integreret del af den tykke person, bliver personen både gjort syg og gjort til et objekt. På den måde kan ord forvandle sig fra en tanke til et nådesløst tyngende åg.


Hvad vælger du at tænke? Hvad vælger du at se? Hvad vælger du at udtrykke?

Ja, det ER et valg, og det er DIT valg!

Undertrykkelse angår os alle sammen, så det er vigtigt, at du tager dét valg, uanset om du selv er tyk eller slank!


Hvis du kontinuerligt er blevet manipuleret til at have en bestemt forståelse af tykke mennesker – og det er vi jo praktisk taget alle sammen – så er det nødvendigt, at du bliver bevidst om manipulationen for at kunne erkende den og ikke mindst for at kunne sætte dig selv fri. Dit tankemønster og din forståelsesramme vil vedblive at være den samme og dermed være styret af andre, med mindre du aktivt gør en indsats for at udfordre status quo.


Lad mig give nogle eksempler på manipulationen. De samme budskaber er gentaget så mange gange, så det efterhånden er en almindeligt vedtaget sandhed, at tykke mennesker har ædt og dovnet sig tykke, at det er skadeligt for helbredet at være tyk, at det er selve dét at være tyk, der er årsagen til alle dårligdomme, og at tykke mennesker gør noget godt for sig selv, hvis de forsøger at slanke sig.


Videnskaben dokumenterer imidlertid, at de tykke som gruppe betragtet hverken spiser mere eller anderledes end alle andre, og at én af de største risikofaktorer for senere vægtøgning er forsøg på slankning. Praktisk taget næsten alle tager de tabte kilo på igen inden for 2-5 år, og mellem 1/3 og 2/3 tager mere på, end de først tabte. Metoden er uden betydning, og navnet på slankekuren betyder heller ikke noget. Videnskaben dokumenterer også, at vægtsvingninger er meget stærkt sammenhængende med udviklingen af en række sygdomme og tilstande, fx diabetes type 2, hjertekarsygdomme, lavt selvværd, spiseforstyrrelser, øget mængde fedt i blodet, forhøjet blodtryk samt øget dødelighed – alt det, der ellers traditionelt anses for at være en konsekvens af selve dét at være tyk. Undersøgelser dokumenterer, at negative tanker om det at være tyk har større negativ betydning for helbredet end rent faktisk at være tyk. Hertil kommer, at videnskaben dokumenterer, at der er gavnlige helbredsmæssige effekter af at holde op med at slanke sig og i stedet spise ud fra sansning af appetit, sult og mæthed samt motionere ud fra lyst og behov.


Alligevel bliver tykke mennesker mødt med krav og forventninger om at slanke sig, og dét at være slank anses for at være bedre end at være tyk. Den evindelige dæmonisering og stigmatisering danner fx grundlag for lægelig praksis og udøvelse, danner fundamentet for adoptionsregler, har betydning for jobsamtaler, ansættelser og afskedigelser, og … ja, jeg kunne blive ved. Så uendeligt mange områder og faktorer er påvirket heraf, og konsekvenserne er talrige.


Det er ikke ualmindeligt at en tyk person ved kontakt til lægen først bliver målt og vejet og får rådgivning om slankning som et middel til at løse eventuelle helbredsproblematikker, uden at disse er blevet undersøgt og behandlet, som man ville gøre det i forhold til en slank person. Eller at man tilbyder kirurgisk bonsai på vitale, sunde, raske og fuldt funktionsdygtige indre organer ene og alene med det formål at iværksætte et vægttab. Det er som om målet helliger midlet, som om man må, kan og skal gøre hvad som helst ved tykke mennesker for at få dem til at blive slankere.


Tykke mennesker anses ikke for at være egnede til at adoptere, når deres bmi når op over henholdsvis 38 for mænd og 40 for kvinder. Denne afvisning er udelukkende baseret på vægt i forhold til højde, og en egentlig lægelig undersøgelse kommer slet ikke på tale. Tykke mennesker kan have et fremragende helbred, kan spise sundt og dyrke regelmæssig motion, kan have afbalancerede og kærlige personligheder, være i gode sociale relationer og så videre, men stadigvæk ikke anses for egnede til at adoptere og tage vare på et barn.


Der er lavet flere undersøgelser blandt ledere, hvoraf mange indrømmer, at de sorterer tykke mennesker fra, når de indkalder til jobsamtale eller umiddelbart derefter. Antipatien i forhold til tykke mennesker har også betydning for lønnens størrelse, forfremmelser og afskedigelser.


Medierne er fulde af negative historier om tykke mennesker, der fremstilles som grådige, syge eller stakkels og ledsages af fotos af hovedløse og svulmende kroppe – objekter, som man kan tænke, skrive og tale om på enhver negativ måde, man lyster, uden at det har nogen retslige konsekvenser.


Så hvad er det, DU vil? Vil du deltage i objektiviseringen og nedgørelsen af tykke mennesker? Eller vil du udfordre dig selv og de dehumaniserende samfundsstrukturer?


Er det den sidstnævnte vej, du vælger, kan du eventuelt få input ved at læse disse sider: https://befrielsesfronten.wordpress.com/

https://www.facebook.com/befrielsesfronten



BØNNENS KOMMENTAR

Meningen med denne artikel er ikke at vise eller diskutere hvorvidt adoption er forsvarligt, men derimod at vise den systematiske undertrykkelse og diskrimination som tykke møder på flere forskellige måder, i flere forskellige systemer og situationer.



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle