AT BRYDE MED TIDEN I EN BRYDNINGSTID





Af Clara Berg-Jensen | 1. april 2020 | essay



Er dette lyset eller mørkets tid? Hvilken visdom er der at finde i denne brydningstid? Hvad forestiller vi os egentlig på den anden side?





Illustration af Tidsel van Wittig



Jeg ved ikke om jeg må sige det højt, men jeg synes det er spændende. En morbid tanke, for alt hvad der sker lige nu handler i bund og grund om sygdom og død. Men på den anden side handler det om opbygning, reetablering, mod, nytænkning - et vindue til en ny verden har åbnet sig mens alt krakelerer. Men jeg ved, at jeg sidder et privilegeret sted. Jeg har hvad jeg skal have. SU’en ruller stadig ind. Et velfærdssamfund der passer på mig. Jeg er ikke bekymret for mig selv - endnu. Jeg sidder et sted, hvor jeg har overskud til at reflektere over, om dette åbne sår vil kunne hele og gendannes til noget bedre, og det er privilegeret i sig selv.


En del af den tanke, som jeg ikke ved om jeg må sige højt er, at jeg er glad for at krisen udartede sig i den form, som den har gjort. Den er ikke socialt lige, men det er intet i denne verden. Den vil gå ud over de små fisk, men det gør alt i denne verden. De svageste vil dø, men sådan har det altid været i denne verden. Men i denne krise er der ikke en udpræget syndebuk. Den største syndebuk jeg kan se er kapitalismen. En verden hvor vi flyver rundt så uhæmmet, at vi på få dage har spredt en galoperende pandemi. En verden der er så økonomisk kompleks at ingen ud over dem der har opkøbt alt, kan være sikre på at overleve. En verden hvor vækst og menneskelig fremdrift er så vigtig, at vi implicit har retfærdiggjort, at vi ikke behøver at overholde naturens grænser. Men nu svarer naturen tilbage, og vi har pligt, tid og rum til at lytte efter. Naturen kalder på forandring, og vores politikere har i disse dage vist os, at når lokummet brænder, så kan vi få forandring - noget som natur og forskere har bedt om meget længe.


Vi har en tendens til at prøve at tage vores oprindelige liv med ind i Corona-karantænen, om vi kunne lide det eller ej. Det er naturligt. Det en vane. Det er trygt og nemt. Men er det smart? Vi har nu en mulighed for at bryde med vores mønstre. Det er bestemt ikke nemt, men normalt vil modstanden for norm- og systemændringer hovedsageligt komme fra samfundet. I disse dage kommer modstanden også fra os selv og vores indgroede tanker. Vi skal give os tid til at reflektere over om vi lever på en måde, der giver mening. Ikke kun for os selv, men for et større kollektiv. For natur og mennesker.


Kapitalismen, og dermed vores hverdag, er opbygget omkring glorificering om travled. Vi har en mulighed for at prøve gøre op med dette regime, som gør så utroligt mange mennesker syge og endnu flere kede af det. Opleve en tid, hvor der er tid til noget andet. Jeg har selv oplevet, at det er svært at omstille sig. Acceptere, at jeg ikke behøver at være “det produktive menneske”. Vi ved ikke hvor det her ender. Vi ved ikke hvor vi er på vej hen, så det er en fejlslutning og en illusion at holde fast i “det normale”. Specielt hvis det normale ikke gør os glade.


Jeg har lyst til at oversætte et citat af Caithlin Johnstone, som de seneste dage har inspireret mig.


”Først og fremmest, behøver vi alle en pause fra de konstante sjæle-drænende ting vi omgiver os med. At fortsætte med at gøre disse ting, mens vi bekymrer os om, om vi vil kunne betale vores husleje og regninger giver ingen mening, men som min mor siger - koncentrer dig om det, som du kan have en indflydelse på, men det som du ikke kan ændre nu, skal du lade fuglene om. Lad fuglene om regningerne. Vi finder ud af noget; det gør vi altid. Men ind til videre, skal du vide, at du er tryg, og du har alting du har brug for. Læg mærke til det. Når du har fundet ro i, at du har et fundament, i det mindste lige nu, så sørg for, at du tager dig tid til roen og afkoblingen nu. Dyk dybt ned i den. Se stand-up og grin det ud, syng karaoke, sov ofte og tungt, tag dejlige bade, smag på din mad, nyd dine vejrtrækninger, gab, stræk dig, put og ryst det hele ud af kroppen. Glem rengøringen, glem det instrument du bør lære at spille, glem den bog du bør læse eller hvilken godmodig plan du havde tænkt dig du skulle bruge tiden på - lad din dyriske krop lede vejen og giv din hjerne en pause fra alle “bør og bør ikke”. Prøv at lade dig selv være i det.”


Jeg ved i hvert fald, at jeg ikke har lyst til at verden går tilbage til hvad den kom fra. På den måde er jeg klart glad for brydningstiden.


Kilde: https://caitlinjohnstone.com/2020/03/17/nine-thoughts-on-covid-19-and-whats-coming/?fbclid=IwAR2dgynYEuR9dC94yQYF1Mu5XxnevEbXgPSf_pd_uvT1sYcSnBmzeJZq6Iw


teksten er udtryk for skribentens egen holdning



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle