kan udstilling om porno rykke ved tabu?





Af Emilie Lysdahl Tofft | 15. november 2019 | beets anbefaler



Er du glødende feminist? Er du bare helt vild med porno, eller afskyr du det totalt? Lige meget hvad du er til, eller hvem du er, berører Art & Porn udstillingen vigtige emner fra alt imellem seksualitet, kvindeundertrykkelse og manipulation, som jeg mener alle har godt af at blive oplyst omkring. For hvad sker der, når grænserne rykkes for hvad der kan anses som kunst, og for hvad der kan opleves i det offentlige rum? Det sætter udstillingen fra Charlottenborg Kunsthal fokus på, som kan opleves fra d. 5. oktober – 12. januar 2020.



Art & Porn udstillingen markerer 50 året for dansk pornografis frigørelse, som fandt sted i 1968, som det første land i verden. Internationalt blev Danmark beundret for deres frisind, og netop dette frisind problematiseres og udfordres i den grad i udstillingen af danske såvel som internationale kunstnere. Disse kunstnere har udfordret og skubbet til den alsidige borgerlige opfattelse af porno og erotik og brugen af dette i kunsten.





Sex-Paralysappeal, 1936 og Sex-Paralysappeal, 1936 (Kopi, 1961). Installationsview, gips, træ, glas, ruskind, naturfiber, maling. Courtesy Moderna Museet, Stockholm & Kunsten Museum of Modern Art Aalborg. Installationsview, Art & Porn, Kunsthal Charlottenborg. Foto af David Stjernholm.



Udstillingen sætter fokus på kunstens forhold til pornografi gennem de sidste halvtreds år. Udstillingen kan følges kronologisk, hvor man til at begynde med bliver mødt af kunstværket ”Sex-paraplysappeal” af surrealisten Wilhelm Freddie fra 1936. Han prøvede forgæves at udstille værket flere gange, selv i København, hvor værket ligeledes blev beslaglagt. Hvis man forsætter videre ind i mørket, bliver man mødt af en række af kvindelige kunstnere med en feministisk agenda; en af disse er den serbiske kunstner Marina Abramovic, som brugte frigørelsen til at sætte fokus på mainstreampornofilmens objektivisering af kvinden som sexobjekt, set fra mandens synsvinkel.


Derudover stiller hun også spørgsmålstegn til kvindes rolle i samfundet og denne rolles forventninger. Hun bliver fulgt af den østrigske performancekunstner Valie Export, der bidrager med videoen ”Touch Cinema”, hvori hun stiller sig op i en række byer i Europa, og udfordrer publikum, ved at lade dem røre hendes bare bryster inde i en kasse, hængende på hendes overkrop. Performancen skulle igen ses som en feministisk kommentar til kvindens rolle som sexobjekt i medier og pornofilm.





William E. Jones, The Fall of Communism as Seen in Gay Pornography, 1998. Installationsview, video, 20:00. Courtesy kunstneren & David Kordansky Gallery, Los Angeles. Art & Porn, Kunsthal Charlottenborg. Foto af David Stjernholm.



Udstillingen berører også dele af branchens tendens til udnyttelse af udsatte individer. Dette ses i en undersøgelse, af en række videoklip med unge drenge fra de baltiske lande, der som følge af murens fald og økonomisk krise i hjemlandet, lod sig selv prostituere, og medvirke i pornofilm, skabt af mennesker fra vesten, som ikke så dem som andet end billig arbejdskraft. Denne del af udstillingen synes jeg især var utroligt spændende. Det var grænseoverskridende, og til dels lidt ubehageligt, men der blev sat vigtige debatter på dagsordenen, som viste bagsider af branchen.



Bevæger man sig mod slutningen af udstillingen, mødes man af en kæmpemæssig pink dildo liggende midt på gulvet; dette værk er produceret af kunstneren Maja Malou Lyse, og har titlen ”Sex Is Not a Natural Act”. Man har fået fortalt ”at sex er det mest naturlige i verden”, og det sætter værkets titel spørgsmålstegn ved. Fænomenet er også noget Lyse undersøger som gennemgående tema i hendes kunst. Maja Malou Lyse er desuden en del af fjerdebølgefeminismen, som er en bølge der begyndte i 2015. Bevægelsen bærer tydeligt præg af at have rødder i den digitale generation. Mange fandt bevægelsen provokerende af dens ofte meget pornografiske udtryk. Det er en bevægelse, der stiller spørgsmålstegn ved vores samfunds normer og seksualmoral.





Maja Malou Lyse, Sex Is Not a Natural Act, 2019. Farvet plexiglas. Courtesy kunstneren. Tak til Lars Dyrh. Suzette Gemzøe, Exotic love life of a single mother, 2007. Video installation, 6:67 min. Kamera: Malene Bang Zealy og Venus Retrograd, 2018-2019. Olie og akryl, print på papir. Courtesy kunstneren. Amalia Ulman, Dignity 01, Dignity 02, Dignity 01 (BUBBLE) og Dignity 02 (BUBBLE), 2017. Redigeret fotografi. Courtesy kunstneren & Deborah Schamoni. Installationsview, Art & Porn, Kunsthal Charlottenborg. Foto af David Stjernholm.



Lyses kunstpraksis foregår især på de sociale medier; herunder instagram, som er hendes egentlige platform og udstillingssted, hvor hun gentagne gange har oplevet at være udsat for censurering og har derved fået sine værker slettet. Det er interessant at reflektere over, at kunstnere som Maja Malou Lyse jævnligt oplever censur som denne, trods en liberal dansk lovgivning, da det på de digitale platforme er internationale medievirksomheder som f.eks. Instagram og Facebook, der bestemmer hvad folket kan tåle at se.


Er man mere interesseret i Maja Malou Lyses arbejde, kan jeg desuden anbefale hendes tredelte miniserie på DR ”Sex med Maja”, hvor hun yderligere eksplicit udfordrer fordomme, udvider vores syn på den seksuelle natur, og giver os seere den seksualundervisning vi har manglet i folkeskolen!


Hvis man fra start ikke skræmmes totalt væk af selve udstillingens titel, kan jeg i den grad anbefale at tage ind og se den! Den er meget mere end kæmpe dildoer, bondage og bare bryster, som man måske godt kan have tendens til at tro.



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellowbeanmag@gmail.com

yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle