Plakat for Discotheque Flash Back, Borgo San Dalmazzo 1972. Design: Gianni Arnaudo/studio65



NIGHT FEVER





Af Emilie Zimmer | 31. januar 2020 | essay



Natklubber og museer, ikke ligefrem to ting jeg normalt ville forbinde med hinanden. Hvor det ene emmer af fest, musik og liv, er det andet på mange måder det modsatte. Så da jeg hørte at Designmuseum Danmark havde tænkt sig at lave en udstilling om natklub-kultur, måtte det selvfølgelig opleves. Udstillingen hedder “Night Fever: Designing club culture 1960-today” og kan opleves indtil d. 27.september 2020.


Museet kalder selv udstillingen for “En totaloplevelse, der appellerer til sanserne gennem mode, musik, design”. Denne oplevelse sættes i gang allerede ved indgangen der forestiller en passage oplyst i skarpe neon-farver, som åbner op til hvad der føles som en anden verden, i kontrast til museeumsstemingen på den anden side. Med endnu mere neonlys, lyden af psykedeliske rytmer og en eksplosion af farver, er man ikke i tvivl om, at man træder ind i et rum der skal afspejle en natklub i 60’erne. “beginning to See the Light” hedder denne del af udstillingen, som er det første ud af fire rum der lader gæsterne bevæge sig kronologisk gennem tendenser i nattelivet, fra 60’erne og frem til 00’erne.





Foto: Emilie Zimmer



I alle perioder bliver det tydeligt hvordan samtidskulturen og klubberne er viklet ind i hinanden, Fx. vises der i en del af udstillingen billeder fra et apotek fra 1964 kaldet “Le Drug” - stoffet - et apotek der blandt andet også fungerede som natklub, og med en åbenlys reference til det store forbrug af stoffer i nattelivet - et koncept og en reference der nok ikke var gået i dag, men som kunne opstå i de eksperimenterende 60’ere.


At alle sanser er i spil, bliver især markeret i den del af udstillingen kaldet “can you feel it” hvor man her bevæger sig ind i en tid, hvor disko har taget over. Her byder rummet på et decideret dansegulv, med blinkende lys i forskellige farver, spejlbeklædte vægge og hørebøffer hængende fra loftet, der repræsenterer tidernes skiftende musik-tendenser. I den tid jeg selv stod der, var der da også flere, som udnyttede gulvet, ved lige at forsøge sig med et par dansetrin. Nogle mere vellykkede end andre, men fælles for dem var lysten til at interagere, og dette indrammer måske udstillingen meget godt: man er i det, man kigger ikke bare på.





Foto: Emilie Zimmer



Det er en udstilling der skal opleves, både hvis man er interesseret i at få et indblik i datidens klub-scener, men også hvis man bare har lyst en anderledes museumsoplevelse, end dem der er flest af. Det fungerer at gøre brug af andet end bare billeder til udstillingen, hvor det svundne bringes til live igen på en overbevisende måde. Man både ærgrer sig over alle de natklubber man ikke selv fik mulighed for at opleve, og - i hvert fald for mit vedkommende - får lyst til at gå ud og danse natten væk, på dem vi har til rådighed i dag.



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle