PARADIS





Af Emilie Lysdahl Tofft | 24. november 2019 | beets



Emilie har skrevet et digt om at være ude at rejse i sabbatår, om nogle af de tanker der kører rundt i en 18 årig piges hoved; at være bange for klima forandringer, at have dødsangst og om at finde sig selv





Foto: Emilie Lysdahl Toft



vi ligger i vandkanten

det blæser

der kommer nogle mennesker

de kigger

det er pludseligt helt vildt mærkeligt, at vi ligger der, og du dykker ned under vandet

frygter at du ikke kommer op igen deres blikke er der stadig

du samler muslingeskaller, jeg prøver også

jeg kan ikke finde nogle jeg vil have med hjem



om natten tænker jeg mest på døden.

NATUREN HAR SET SIG SUR PÅ OS

hør hvor meget den skriger!

bulder og brag og kokosnødder falder ned, og det klør og

jeg er sikker på den sidste time er kommet

men du siger at jeg skal høre Bon Iver og bruge myggespray



et mangotræ, der svajer i vinden

du spørger om det ikke var ekstra pænt i dag

nej siger jeg, og nu går vi den her ANDEN vej



der ligger en ø derovre

solen er ved at gå ned

jeg forestiller mig

hvordan det ville være hvis mit ansigt blev brændt op af lava



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle