WE ARE ONE: Én demokratisk filmfestival





Tekst af Signe Ai Jing Rodkjær | Illustration af Tidsel van Wittig | 29. maj 2020 | yellow beets




Det lyder som et slogan til eurovision, men i virkeligheden er det noget helt helt andet.


Det er Tribeca Film Festival, Cannes, Sundance Film Festival, Tokyo International Film Festival, TIFF, Berlin International Film Festival, Guadalajara International Film Festival og en lang række andre festivaller, der skulle være løbet af stablen kloden rundt, men som de alle - inklusive initiativtagerne, Tribeca Film Festival - har måtte se sig nødsaget til at aflyse.





Derfor har festivallerne slået pjalterne sammen for at stable ét stort online film event på benene! Og dét kommer til at foregå på vores allesammens filmplatform, YouTube .

Og det starter i dag!


Jeg har siden en af mine venner tippede mig om dette event haft svært ved at forstå størrelsen af det. En lang række af de film som efter traditionen først og fremmest er blevet vist for et eksklusivt og udvalgt publikum vil blive streamet direkte hjem til os.


Og selvom streaming og biografen er to meget forskellige oplevelser, så havde Copenhagen Film Festival tilbage i marts og april god succes med at slæbe det, som egentlig skulle være en fælles oplevelse i salens sæder, hjem i stuerne - og dette kan kun blive mere storslået.


Eventet kommer til at vise en god blanding af dokumentarer, spillefilm, talks og kortfilm. Så sæt Netflix abonnementet på pause, kryb under dynen med en kop the kaffe øl vin whatever floats your boat – og dyk ned i titler der blandt andet tæller dokumentaren, The Iron Hammer med den fantastiske, Joan Cheng i direktørstolen eller en samtale mellem Song Kang Ho og Bong Joo Ho.




find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellowbeanmag@gmail.com

yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle