white silence is violence





Tekst of foto af Olivia Krogh Lasborg | søndag 7. maj 2020 | yellow bean reportage



D. 31 maj var jeg, og yellow bean, med til Black Lives Matter demonstrationen ‘I cant breathe’ der blev skabt i solidaritet og protest over politimordet af George Floyd og den efterfølgende bevægelse, der dag for dag udvikler sig i USA såvel som resten af verdenen.


Det er svært, at være en hvid person, som jeg selv, til sådan en demonstration. Ikke fordi organisationerne bag er ubehagelige, eller fordi rummet ikke føles trygt, men fordi det skal være svært. Når man marcherer mod Christiansborg, i et kald mod at stoppe den dybt farlige og udbredte strukturelle racisme, så bliver man tvunget til, at anerkende sin egen position. Man bliver tvunget til, at indse, at ens egne privilegier er skabt og fungerer på skuldrene af andre.





Dette skriv bliver derfor ikke et skriv til politikerne. Det bliver ikke et skriv, med et ønske om, at magten og eliten skal ændre sig. Det bliver i stedet et opråb. Et opråb til mine hvide medborgere. Et opråb til alle dem, der læser politiken, drikker deres latte og chokeres over det brutale politimord der tog livet af George Flyod - som om det var et enestående tilfælde. Som om det er en nyhed, at sorte mennesker diskrimineres, undertrykkes og slås ihjel på daglig basis, i USA såvel som resten af verdenen. Det er ikke nok, at vi læser en artikel, og deler den med vores netværk. Det er ikke nok, at vi over aftensmaden slynger noget halvhjertet kritik om Inger Støjberg ud. Det er ikke nok, at vi sidder med vores venner og snakker om “alle dem” der er problemet. Vi er problemet. Martin Luther King sagde i 1963


"I have almost reached the regrettable conclusion that the Negro's great stumbling block in the stride toward freedom is not the White Citizen's Council-er or the Ku Klux Klanner, but the white moderate who is more devoted to "order" than to justice; who prefers a negative peace which is the absence of tension to a positive peace which is the presence of justice; who constantly says "I agree with you in the goal you seek, but I can't agree with your methods of direct action;" who paternalistically feels he can set the timetable for another man's freedom; who lives by the myth of time and who constantly advises the Negro to wait until a "more convenient season."


Der er ikke tid til, at være enig i målet, uden at handle for det. Der er ikke tid til at diskutere metoder, frem for løsninger. På Facebookbegivenheden for demonstrationen blev der lagt et billede op fra Twitter, som jeg synes er passende at dele i denne sammenhæng.


“if you’re not working for justice, stop calling for peace.”


Så, kære, hvide venner, familie, bekendte og medborgere. Vi skal tage os sammen. Jeg skal tage mig sammen. Vis jeres solidaritet, kæmp for friheden - også selvom den ikke haster for jeres hvide hud. En måde at finde ud af, hvordan du kan gå fra tale til handling er at følge med på de følgende sider. Følg med og duk op.



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellowbeanmag@gmail.com

yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle