Hvorfor er pensum hvidt?





Af:
Julia Suárez-Krabbe, Lektor, Kultur- og Sprogmødestudier, Roskilde Universitet
Mayté Valderrama Krabbe, Gefion Gymnasium (1G) og medlem af Københavns Ungeråd.
16. maj 2019



Mange mennesker bliver forbavsede, når det går op for dem, at deres pensum hovedsageligt er skrevet af hvide, europæiske mænd. Når man først er begyndt at lægge mærke til det, overraskes man over, hvor iøjnefaldende det er, og det vil vi se nærmere på herunder.





illustration: Cæcilie Devantier Gade



En forklaring på, hvordan man hurtigt kan blive blind over for det, er fordi vi er skolet til at opfatte de mandlige, hvide og heteroseksuelle tænkere som ’neutrale.’ De fremstår ikke umiddelbart som repræsentanter for en bestemt opfattelse. Samtidig skoles vi i, at god faglighed er at tænke som dem.


De, der ikke køber den historie og producerer viden fra en anden position, eksempelvis en sort kvindelig tænker, lærer vi at opfatte som afvigende og derfor heller ikke neutral. Så uanset hvor banebrydende ikke-hvide tænkere er, bliver de ikke en grundlæggende del af pensum. Derfor ved langt de fleste for eksempel ikke, hvem for eksempel Maria Lugones, Oyèrónké Oyèwùmi eller Gloria Wekker er.


For at forstå hvorfor det er blevet så normalt og accepteret at blive undervist i et hvidt pensum, må vi se lidt på den europæiske kolonisering. Den omfattede store dele af verden og har haft betydning for det, vi lærer på de danske uddannelsesinstitutioner. Det er nemlig en kendsgerning, at det vi i dag får serveret som gyldig og vigtig viden, blev dannet i forbindelse med kolonialismen og imperialismen. Dengang handlede det om at understøtte de koloniale bestræbelser, blandt andet ved at formulere etiske og intellektuelle grunde til at undertrykke, dominere og/eller udrydde befolkningerne i kolonierne. I disse bestræbelser kom den hvide mand frem til, at de koloniserede befolkninger ikke helt kunne betragtes som mennesker, fordi de ikke var som ham selv. Derfor havde de heller ikke ret til de samme rettigheder som ham. Det blev blandt andet begrundet med, at de koloniserede ikke havde fornuft, fordi de ikke tænkte ligesom de hvide kolonialister.


Ideen om, at det udelukkende er hvide mænd, som har fornuft blev samtidig grundlæggende for de ideer om videnskabelighed og relevans, der bruges i dag, når pensum sammensættes. Og dermed bliver vi ved med at blive præsenteret for et hvidt pensum, som opfattes som den eneste gyldige og vigtige viden. Dette afspejles i, at vi i overvejende grad læser materiale, der er produceret af europæiske hvide mænd som en del af vores hovedlitteratur. Man kan også se de samme tegn på, hvem der producerer materialet, i den verdensforståelse, vi bliver præsenteret for. Viden der ikke falder inden for de såkaldte videnskabelige rammer, bliver afbilledet som værende traditionel, overtroisk, umoderne eller tilbagestående.


Når vi hele tiden bliver undervist i et pensum skrevet af hvide mænd, bliver vi også ved med at få lært en masse ting helt forkert. Vi lærer blandt andet, at verdenshistorien er den hvide mands version af den europæiske historie. Den starter og slutter i Europa, og den hvide mand er hovedpersonen. Alle de vigtige processer, der har skabt social forandring i verden, skyldes hans egen fornuft, intellekt og humanisme. Et konkret eksempel på hvordan mange har fået de snævre kolonialistiske briller på er, at begreber som ”den første verden” bruges om Europa og USA, og ”den tredje verden” om Afrika og Sydamerika. Men, disse begreber bunder i en forestilling om, at Europa er foran i tiden og samtidig målestok for, hvor andre kan placeres. I idéen om ”den første verden” betragtes industrialiseringen som et resultat af en udvikling internt i Europa. Men industrialiseringen har dybe rødder i udbytningen af de europæiske kolonier, slavehandlen og udryddelsen af ’afvigende’ befolkninger både internt i Europa og i kolonierne.


Disse rodfæstede ideer medfører, at det fremstår helt naturligt at undersøge og forklare de problemer, vi står overfor på et globalt plan med nogle enormt snævre briller. Samtidig kan afvisningen af andre måder at forstå verden på også være med til at opretholde den globale ulighed, og være en hindring i forhold til rent faktisk at få gjort noget ved verdens problemer. Det hvide pensum har været et vigtigt medvirkende element i at bringe os i den suppedas, vi er i i dag, og den giver os irrelevante værktøjer til at kunne handle i en verden præget af krig, racisme, og klimakrise. Mange forskellige ikke-vestlige perspektiver har i århundreder alarmeret blandt andet i forhold til vores økonomiske systems manglende bæredygtighed og formuleret alternativer til den, men vi er ikke blevet præsenteret for dem. I stedet er det en tendens, at det først er når den hvide mand selv pludselig opdager nogle af disse pointer (som for eksempel det, at naturen reagerer på den måde mennesket behandler den på), at de bliver taget op. Problemet er, at den hvide mand som regel kun fanger delelementer, og ikke essensen af disse alternativer, og dermed bliver det kun til udvandede bidrag, der bliver ved tanken.


Ved at sende et budskab om, at det kun er hvide mænd, der kan tænke store tanker og udrette store ting i verden, lærer vi også, at alle andre ikke er kvalificerede til at tænke store tanker eller skabe social forandring. Det er altså på den måde ikke nok blot at være bevidst om, at det meste af pensum er af døde, hvide mænd. Ej heller, at man udvider pensum ved lige at tilføje en eller to tekster af ikke-vestlige tænkere, som man i øvrigt fejllæser med den hvide mands briller på. Man skal også ansætte ikke-hvide lærere, som kan undervise uden disse snævre briller på. Nogle som også forstår og tager højde for, at studerende lever i en verden, der er befolket af meget andet end mandlige, hvide og heteroseksuelle tænkere, der tror, de har patent på fornuft og viden. ​



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle