den danske magtelite





Tekst af Christine Fast Lisby | Illustration af Tidsel van Wittig | 29. april 2020 | essay



Hvis den danske magtelite skulle koges ned til én person, så ville denne person se således ud:

Hvid. Mand. I 50’erne. DJØF-uddannet. Barn af overklassen.



… Og inden du lader irritationen over, at det er den hvide, midaldrende mand, der igen kommer i søgelyset som roden til al ondt, beder jeg dig stoppe op og tænke en ekstra gang. Der er en grund til, at vi bliver trætte af at høre klagesangen om hvide, midaldrende mænd. Hvorfor skal de hele tiden nævnes og kritiseres? Det skal de, fordi det ofte netop er disse karakteristika, der går igen, jo tættere vi kommer på magten. Det handler ikke om, at vi skal shame den hvide, midaldrende mand. Han har i sig selv ikke gjort noget galt. Det handler tværtimod om, at vi, som borgere i et demokrati, er nødt til at være kritiske over for, hvem der sidder på magten. For dem, der sidder på magten, har stor indflydelse på det samfund, du og jeg lever i. Vi skal gøre os bevidste om, hvilke kendetegn disse personer har, hvorfor det netop er disse kendetegn, der dominerer magteliten, og om de er repræsentative for det danske samfund.





Dette er blevet gjort i bogen Personer forgår - Magten består af Christoph Houman Ellersgaard, Anton Grau Larsen og Sarah Steinitz. Her kortlægges magteliten ud fra de 396 mest magtfulde personer i Danmark. Bogen tager udgangspunkt i en forståelse af magt, som handler om, hvor mange forbindelser, og forbindelser med andre magtfulde aktører, disse personer i magteliten har. Jo flere forbindelser, desto mere magt. Overraskende nok hedder den mest magtfulde person i Danmark hverken Margrethe eller Mette. Nej, den mest magtfulde person i Danmark hedder Claus Jensen og er formand for Dansk Metal. Magten tilhører altså ikke kun dem, der holder Tv-transmitterede nytårstaler for befolkningen, men også dem, der ikke i samme grad når kameraernes søgelys og overskrifter i aviserne.


Magteliten i Danmark ligner ikke den danske befolkning. Hvis den gjorde det, ville 58,6% af danskerne være jurister, økonomer, erhvervsøkonomer eller statskundskabere. Antallet af DJØF-uddannede personer inden for magteliten fylder lige over halvdelen af hele magteliten. Hvis dem, der sidder på magten, er mennesker med den samme uddannelse, hvordan sikrer vi så, at danskere fra andre fag også bliver repræsenteret og prioriteret i de magtfuldes beslutninger?


Et andet aspekt er det miljø, man er opvokset i. Her er 32, 3% af magteliten vokset op i overklassen, og yderligere 23,8% er børn af den øvre middelklasse. Har du en overklassebaggrund, er chancen for at træde ind i magteliten 46 gange så stor, som hvis du var vokset op i ethvert andet miljø. Og det er et problem! Hvis størstedelen af magteliten er vokset op i overklassen og den øvre middelklasse, kunne man frygte, at de har en bias i forhold til deres opvækst og træffer beslutninger ud fra et syn på Danmark, der kun afspejler de mest privilegerede danskere.


Der findes langt flere mænd end kvinder i magteliten: 74%. I den danske befolkning er lige over halvdelen kvinder, så magteliten er fuldstændig skævvredet, hvis man sammenligner det med kønsfordelingen i samfundet. Zoomer man ind på de kvinder, der er med i magteliten, er de, i endnu højere grad end mændene, børn af overklassefamilier og har generelt højere uddannelse. Det siger noget om, at ”kravene” for at blive en del af magteliten er endnu højere, hvis du er kvinde, end hvis du er en mand. Man kunne spørge sig selv, hvorfor det i overvejende grad er mænd, der dominerer magteliten? Og hvorfor har de nemmere ved at træde ind i den?


I magteliten er næsten halvdelen - 48% - af personerne i 50’erne og befinder sig altså i den samme livsfase. Derudover er der ingen diversitet, når det kommer til, hvilken hudfarve, den danske magtelite har. Alle er hvide. Faktisk er kun 2% af magteliten født i et andet land end Danmark, og de er alle fra et vestligt land. Igen er magteliten slet ikke sammenlignelig med befolkningen i Danmark, hvor ca. 10% af befolkningen er indvandrere. Kan vi være sikre på, at mennesker, der alle ligner hinanden, kan træffe beslutninger, der favner forskellighed?


Det er tydeligt, at magten i Danmark tilhører en homogen gruppe; alle i denne elite ligner mere eller mindre hinanden. Men hvorfor er det et problem, at magten er så ensformig? Det er det, fordi det netop er dem med magt, der har indflydelse på os alle sammen. Når de træffer beslutninger, gør de det ud fra deres livserfaringer, og disse livserfaringer påvirkes i høj grad af den position, de står i, i verden. Men hvis den erfaring er meget forskellig fra mange andre danskeres, risikerer disse beslutninger kun at være til gavn for bestemte grupper i samfundet: dem, der ligner magteliten. En homogen elite fordrer altså en bestemt tankegang. Forskellighed, derimod, favner bredere og inkluderer flere mennesker, end en ensartet tankegang gør. Hvad magteliten mangler - og som et stærkt demokrati kræver - er, at alle kan spejle sig selv i magten og føle sig set og hørt i de beslutninger, der tages. Et stærkt demokrati kalder også på, at vi er bevidste om, hvem der sidder på magten; at det ikke blot er de folkevalgte politikere, der optræder på den politiske scene, men at der sidder mange i den magtfulde elite bag kulissen og trækker i trådene.



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle