DEN DÅRLIGE KVINDE OG GODE MØDRE





Af Olivia Krogh Lasborg | 11. december 2019 | essay



Som en hvid, heteroseksuel cis-kvinde ved jeg, at der forventes nogle helt specifikke ting af mig og min fremtid. Selvom de måske ikke er udtalt af mine forældre, eller skrevet ned i min kalender, så ved jeg, at de er der.

Jeg ved at jeg om ganske få år, når jeg ikke længere er 23 men måske 27, skal begynde at forsvare mig selv og mine valg. Eller undskylde dem. Overveje dem. Og så overveje dem igen - for jeg skal jo nok komme på bedre tanker en dag. Men det er et valg, eller et ikke-valg, som jeg har været bevidst om, siden jeg var helt lille. Som jeg kan huske, jeg har haft diskussioner om som 13 årig, som 16 årig, som 20 årig, 23 årig - og som blot vil blive oftere og sværere jo ældre jeg bliver, indtil jeg bliver omkring de 40. Så vil diskussionen ændre karakter fra "Du vil ændre mening en dag", til "fortryder du ikke?".


Børn.

Børn, børn, børn.





Visuelt af Amaan Amjad



Livets gave. Meningen med livet. Og måske, især; meningen, med en kvindens liv. At blive mor. Og at være mor. En god en af slagsen. I takt med, og som følge af, kvindefrigørelsen har moderens rolle i hjemmet og verden ændret sig. Det er nu forventet af den moderne kvinde at hun skal ønske sig en karriere. Et selvstændigt liv. Men det er samtidig forventet at hun skal ønske sig børn, og at det først er når hun bliver mor i en kernefamilie med en mand ved sin side, at hun egentlig er glad. Lykkelig. Sådan, helt inden i. Det er altså ikke okay for en kvinde ikke at ønske sig børn, men det er heller ikke okay kun at ønske sig børn. Samtidig forventes det stadig at kvindens liv skal være centreret om børnene. At hendes lykke er fuldstændigt afhængig af deres lykke. Takket være dét, og kapitalismen med de fri markedskræfter, så er der i dag helt uopnåelige idealer til kvinde - og moderrollen.


De to har opfundet utallige opdragelsesbehov; aktiverende legetøj, tøj lavet af det fineste uld, apps og andre tingester der skal øge børnenes indlæring, vitaminpiller og figenstænger osv. Osv.. Vi skal gå ture i parken om søndagen, læse højt fra en bog i stedet for at kigge på en iPad, invitere til fødselsdagsfest med 25 sukkerhøje 8 årige og tage opvasken bagefter. Hvis kvinden ikke følger "reglerne" så er hun en dårlig mor - og gud forbyde det. Det værste en kvinde kan være, er jo en dårlig mor. Og hvis hun ikke ønskede at blive mor i første omgang, så er hun en dårlig kvinde. Moderen skal ikke blot agere som omsorgsgiver, men også som støttelærer, sygeplejerske, ernæringskonsulent og jurist. Moderen må derfor leve i en konstant dårlig samvittighed og febrilsk prøve at købe aflad i Bilka og Ønskebørn.


Det uopnåelige kvinde - og moderideal er ikke bare skadeligt for kvinden - det har også konsekvenser for mange andre. For når kvindens identitet konstrueres rundt om moderbegrebet, og når kvindens ypperste mål er at blive mor, så betyder det, at flere og flere kvinder vælger andre måder at få børn på, hvis deres æg ikke er gode, de er single eller lidt for gamle. Og problemet er ikke, at fx single kvinder ikke kan finde ud af at opdrage børn godt. Problemet er at man i det altafgørende behov for at få et barn, vægter kvindens ønske om at blive mor højere end barnets rettigheder. På den måde mister børn fra fx transnational adoption eller anonym sæddonation nogle helt basale rettigheder og muligheder såsom at vide hvad ens biologiske ophav er, eller at blive læst udenfor en racialiseret kontekst.



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle