EN BEKVEM SANDHED





Tekst af Mads Thuenstvedt | Illustration af Malene Bille | 22. juni 2020 | yellow bean klumme





Klimakrisen blev for alvor sat under lup en gang i midt nullerne, hvor den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore turnerede rundt med et klimadystopisk one-man show med titlen En Ubekvem Sandhed. Al Gore fik en Oscar, klimaet kom for alvor på skoleskemaet og verden over var der klimapolitisk begejstring, indtil det hele faldt til jorden. Det er den nuværende ubekvemme sandhed. At der ikke blev gjort nok i tide. Og det skyldes måske titlen på filmen. For siger ordet ‘ubekvem’ ikke det hele? At vi som mennesker ikke rigtig gider gøre noget ved klimaet? Og at vi meget hellere vil krydse fingre og håbe på et eller andet teknologisk fix, så vi reelt undgår at tage stilling til det ubekvemme?


Der er snart gået 15 år siden filmen kom ud, og ikke ét af de 15 år har set en reduktion af de globale drivhusgasser. Tværtimod har vi udskudt kampen med undskyldninger, som “det må ikke gå ud over økonomien” eller “vi skal lige have løst nogle andre problemer først”. Undskyldninger som ironisk nok har været bekvemmelige til at gøre noget ved det ubekvemme, det ubekvemme klima. For når alt kommer til alt er klimakrisen skabt af vores behov for bekvemmelighed. Vi reducerer rejsetid med flyrejser, vi æder oksekød velvidende om, at det er katastrofalt for planeten med argumenter som “det smager godt” og vi er storforbrugere af tøj, fordi vi underholder os selv med ugentligt shoppeture, da det er ubekvemt at gå med det samme tøj to dage i træk. Og når økonomien så bliver ramt på grund af en uforudset virus, er forbruget det eneste økonomiske instrument, der kan spilles på når samfundet genåbnes. For forbrug er bekvemmeligt, og at skulle ændre vaner er ubekvemmeligt. Og det er den bekvemmelige sandhed vi baserer vores liv på.


Og regeringen spiller med på bekvemmeligheden, når det eneste gennemgående i deres klimaplaner, er, at det ikke må koste noget. De afviser notorisk at kræve noget af befolkningen, som ellers eftertrykkeligt gav selvsamme parti mandat til en seriøs grøn omstilling. Alligevel nøler de, trækker tiden ud og afviser at stille krav til landbrugs- transport- og byggesektoren, så man nærmest får det indtryk, at klimavalget var et absurd teaterstykke udspillet på Christiansborg med vælgerne som intetanende statister.


Men på et tidspunkt bliver det bekvemmelige meget ubekvemt. Så måske vi skal indrømme over for os selv, at klimakrisen kræver vaneændringer, kostomlægninger, forbrugsomlægninger og en økonomi, der ikke baseres på hvor meget penge vi bruger, men hvor godt vi har det. Det føles ubekvemt, men kan ende som en bekvem sandhed.



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellowbeanmag@gmail.com

yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle