Danmark! Vores demokratiske glorie er lavet af skrøbeligt glas





Af Olivia Krogh Lasborg | 29. september 2019



Det danske demokrati er en sagnomspunden størrelse, der ofte henvises til i debatter og som forsvar for handlinger. Om det er en krig i Irak eller et maskeringsforbud, så er de “danske idealer” og det danske demokrati i høj kurs. Men hvordan er det nuværende system egentlig demokratisk, hvor ligger dets udfordringer - og kan de løses? Og hvorfor er det lige demokratiet, der bliver hævet som den bedste styreform?





Snapchat art: Emilie Morgan



På trods af de gode intentioner, den smukke tanke og det effektiviserede system, så er der dog udfordringer. Vi ser gang på gang at befolkningens ønsker ikke indfries, eller direkte modarbejdes, i lovgivning vedtaget af folketinget. Det er fx i spørgsmål vedrørende værdipolitik, eller for tiden, klimaforandringer. Grunden til at der er forskel på, hvad flertallet i befolkningen mener, og hvad der så bliver til positiv lov, er både at de valgte repræsentanter ikke skal forsvare folkets men deres egen vilje og, at politik ofte foregår som en form for bytteproces; “Hvis I stemmer for det her forbud, vil vi stemme for jeres finanslov”. Politik er altså ikke blot at stemme for hvad man mener, men også at se lovgivning i et bredere perspektiv, hvor man måske må sluge en enkelt pille, for til gengæld at få en stor gulerod på den anden side. Bytte-politiken har sine fordele og ulemper, som jeg ikke vil gå nærmere ind i her. Hvad der dog er værd at bide mærke i er, at den kan resultere i, at den brede befolknings ønsker ikke bliver hørt - og her ligger der en alvorlig udfordring for det ellers så lovpriste demokrati. For hvis befolkningen ikke føler sig hørt, er staten så overhovedet demokratisk? Når danskerne er et af de folkefærd i verdenen der har allerhøjest mistillid til sine politikere, så er det på tide at udfordre den statiske idé vi har fået om vores styreform, og overveje om den kan reformeres og demokratiseres.



Et bud på en bredere, men stadig effektiv, inddragelse af borgerne er ved de såkaldte “borgerting”. En gruppe tilfældigt udvalgte, repræsentative borgere findes, lidt som vi ser i amerikanske retssager og TV-serier, hvor man skal tjene sin “jury-duty”. Lovforslag skal derefter behandles og godkendes af denne gruppe, ligesom de skal af landets folketing eller parlament. Borgerne sidder i en begrænset periode og kan hverken vælges eller genvælges, og på den måde sikrer man en “afpolitisering” af lovbehandlingen. Da personerne ikke har mulighed for at gøre karriere eller drage nytte af arbejdet i tinget, øges deres incitament for at stemme udelukkende jævnfør deres egen overbevisning, uden at lave studehandler eller populistiske værdipolitiske tiltag. Derudover kan borgertinget fungere som en demokratisk “gate keeper”, eller vagthund, der sikrer at magthaverne i folketinget ikke misbruger deres position til egen vinding. Yderligere kan borgertingene, som følge af deres rotationsprincip, hvor repræsentanterne løbende skiftes ud, være med til at sikre en “bredere demokratisk dannelse”. Borgertinget skaber altså en mulighed for, at flere borgere får indsigt i bevæggrundene bag bestemt lovgivning og at de på den måde kan være med til at udbrede denne viden i deres lokalsamfund. Ved borgertinget bliver demokratiet altså ikke blot mere folkeligt - det kommer også nærmere borgeren selv.





Udgaver af sådanne borgerting ses bl.a. i Irland, hvor man har nedsat det ifbm. med landets abortlovgivning. Borgertingene kan altså bruges “ad hoc”; når en lovgivning viser sig særligt besværlig, eller omstridt i befolkningen, kan et borgerting nedsættes, for at sikre befolkningens tilfredshed. Problemet med denne model er dog, at det stadig ikke giver befolkningen muligheden for at bestemme hvilken lovgivning der kræver et borgerting; det er stadig forbeholdt de få, i eliten - og deres og magthavernes interesser er ikke nødvendigvis lig befolkningens. I stedet kan borgertinget, som det nævnes i bogen Tæm Eliten (2017), bruges som en fast bestanddel i det i forvejen eksisterende styresystem. Borgertinget vil altså fungere som et “andet kammer”, så alt lovgivning både skal godkendes i folketinget og i borgertinget. På den måde opnår man en mere demokratisk og nær politik uanset emne, mens man beholder en forholdsvis effektiv proces. Udfordringen her kan dog være at sikre, at medlemmerne af borgertinget ikke “politiseres”; der må altså være et rotationsprincip, der på den ene side sikrer, at de udvalgte stemmer udelukkende ud fra egen overbevisning, men på den anden side sikrer, at de der sidder i tinget er velinformeret. Min pointe her er ikke at foreslå, at vi nødvendigvis må inkorporere et fast borgerting som pendant og vagthund for folketinget. Ej heller at foreslå en fuldstændig, direkte demokratisk model. Pointen er at vise, at vores styresystem ikke skal være statisk. Det skal udvikle sig i takt med vores samfund - og dets behov. Klimaforandringer, et øget antal af flygtninge, tech-giganter og skattesvindlere. Vi står i dag overfor udfordringer, der er større, og mere omfattende for den almene borger, end vi længe har set. Derfor må den almene borger også gentænkes og indtænkes i vores styreform, ligesom den er, i vores hverdag. At en beslutning er demokratisk betyder ikke, at det er en garant for, at det er den bedste beslutning. Det betyder ikke, at det skaber den mest effektive, etiske, billigste eller kvalitetssikreste løsning. Men det er, i min optik, heller ikke pointen. Som en klog person engang fortalte mig, så er demokrati “ikke for løsningen, men for freden”. Historien har vist os, at folket vil kræve revolution og oprør, hvis lederen ikke anerkender og hører dem. Medbestemmelse, gennemsigtighed og tillid til systemet er kernepiller i en nation -og i en verden, der ønsker at bevare fred mellem sine medborgere. Før vi pudser vores demokratiske glorie skal vi overveje, om den i virkeligheden er for skrøbelig til et grundigt eftersyn.



Snapchat art: Emilie Morgan



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle