er klimakamp også kønskamp?





Af Sarah Strunge | 12. september 2019



Hvorfor kan vi ikke tale om at redde klimaet uden at tale om kapitalisme, racisme, kolonialisme, og sexisme? Det er et vigtigt spørgsmål at stille og ikke mindst svare på, hvis vi i fællesskab skal kunne ændre den kurs menneskeheden har taget.





illustration: Maja Kylling Bærenholdt



De er alle sammen undertrykkende ismer, der forstærker hinanden.

Særligt de seneste 100 år, har vi mærket konsekvenserne af, hvordan ismerne i samspil ødelægger, den verden vi alle sammen deler.


Kapitalisme er i den simpleste forstand baseret på udnyttelse af dem der ikke kan udnytte.

Oprindeligt var det arbejdere på fabrikkerne, der blev udnyttet, i dag ser vi kapitalismen som et omfattende system, der undertrykker og udnytter både mennesker og natur – planeten i sin helhed.


Mens kapitalisme eksisterer næsten overalt, gør fordelingen af hvem og hvad der bliver udnyttet og ødelagt det ikke. Hvis vi ser på hvem der bliver udnyttet og hvor der bliver ødelagt, kan vi hurtigt se at der tegner sig et mønster. Det område der bliver kaldt det globale Syd, er i langt højere grad udsat for samtlige konsekvenser af kapitalismen.


Det er her kolonialismen kommer ind i billedet. Betegnelsen det globale Syd dækker over de lande, som vi tidligere kaldte ulande eller den tredje verden. Begreber vi ikke længere bruger, fordi de lægger op til, at der er nogle lande, der er bedre og mere udviklede end andre. Hovedparten af de lande, der er en del af det globale Syd, er tidligere Europæiske kolonier, og det er derfra tanken om et hierarki imellem landene stammer.

De fleste kolonier er ikke længere kolonier på papiret, men det har ikke forhindret europæiske eller andre såkaldte vestlige aktører i at fortsætte, der hvor kolonimagterne slap. Vi ser for eksempel at det er landende i det globale Syd, der forsyner landene i det globale Nord (Vesten) med råvarer, mens det er det globale Nord der i sidste ende tjener pengene på råvaren.

Det kan for eksempel ses, når vi kigger på alle led i produktionen af en smartphone; mineralerne bliver gravet ud af miner i et land som Congo af mennesker der arbejder under slavelignende forhold. Minedrift er også en af de mest ødelæggende industrier for natur og miljø. Telefonen bliver samlet i Kina på fabrikker, hvor forholdende ligeledes er utålelige. Til sidst bliver denne smartphone solgt i USA, hvor det tech-firma der oprindeligt designede telefonen tjener fedt, mens de menneskelige og naturmæssige omkostninger forbliver usynlige.

Det er derfor begrebet neo-kolonialisme anvendes i dag, altså ny kolonialisme. Neo-kolonialisme fungerer i kraft af racismen, ideen om at nogle mennesker er mindre værd på baggrund af deres etnicitet.


Racismen spiller også ind, når det omhandler konsekvenserne af klimaforandringerne. De rammer først og de rammer hårdest i det globale Syd. Selvom vi allerede nu kan se, hvor fatale klimaforandringerne er i store dele af Afrika og Sydøstasien, bliver det ikke taget seriøst her i ”Vesten”. Hele nationer er ved at forsvinde fordi vandstanden i havene stiger, og en del af årsagen til konflikten i Syrien bunder i tørke og mangel på mad.


Det stopper ikke her. En yderligere undertrykkelse finder også sted på baggrund af køn. Sexisme og dermed patriarkatet, er årsag til, at kvinder og queerpersoner i langt højere grad oplever konsekvenserne af alt ovenstående. Patriarkatet er funderet i en opfattelse af, at alle der ikke er cis heteroseksuelle mænd (cishet mænd) er mindre værdifulde, og hermed også alt hvad der tilskrives at være feminint. Patriarkatet er den dominerende samfundsstruktur i stort set hele verden, det betyder, at det primært er cishet mænd, der dominerer alle magtfulde positioner. De har dermed magten over alle andre, og patriarkatet arbejder for deres interesser.


Man kan sætte lighedstegn mellem den måde mennesker udnytter hinanden på og den måde hvorpå mennesker legitimerer udnyttelsen af naturen, klimaet, planeten.

Naturens eksistens ses ikke som værdifuld og væsentlig for den økonomiske magthaver. Naturen står til rådighed for patriarkatet ligeså vel som arbejderen, kvinden, queerpersonen og alle dem der ses som anderledes. Naturens værdi og kvalitet kan på mange måder knyttes til femininitet (som vel at mærke ikke er forbeholdt ciskvinden), hvorfor dette desværre ikke vægtes i det samfund som vi har i dag.


Måske vil en erkendelse af væsentligheden af de feminine kvaliteter og vores relation til naturen bidrage til et nyt menneske- og planetsyn. Vi behøver ikke tæmme og kontrollere mennesker og natur, vi bør ikke skaffe os af med det, der står i vejen for økonomisk vækst. Vi skal indse at vi er en del af naturen og at vores trivsel og livsmening afhænger af naturens.

Hvis vi bliver ved med at ødelægge den, ødelægger vi vores eget livsgrundlag.Vi skal derfor have afskaffet alle de ødelæggende ismer.



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle