Billeder kan blive fjendebilleder





Af Olivia Krogh Lasborg | 13. juni 2019



Forleden blev jeg stillet et spørgsmål af en studiekammerat. Vi snakkede om tegneserier, Marvel og repræsentation i populærkultur. Jeg fortalte, at skurke i populærkultur ofte fremstilles med træk fra forskellige minoritetsgrupper, som fx en fysisk funktionsnedsættelse, synlige ar, ikke-heteroseksuelle eller andet. Til det spurgte hun: "men er det ikke lige meget? Jeg tænker da ikke, at kørestolsbrugere er farlige, bare fordi skurke i tegneserier har en fysisk funktionsnedsættelse?"





illustration: Anna Elmsted Brogren



Umiddelbart tænkte jeg, at det da var åbenlyst, hvorfor det var vigtigt. At repræsentation og fejlrepræsentation i populærkultur er vigtigt at forholde sig kritisk til. Men da jeg gik fra mødet kom jeg til at tænke. Tænke på mit svar til min studiekammerat, eller rettere; mangel på samme. For hvorfor er det egentlig vigtigt? Folk er vel næppe bange for kørestolsbrugere eller personer med proteser, bare fordi James Bond kæmper mod en skurk, der mangler sine tænder?


Problemet er nok, at man ikke kan give et fyldestgørende svar på to linjer. Man kan ikke forklare vigtigheden af korrekt repræsentation så enkelt, at vigtigheden bliver tydelig, men så kort og klart, at lytteren følger med. Jeg har forsøgt at ridse nogle få, men vigtige, grunde op. Grunde jeg håber er tyngende nok til, at de fremstår overbevisende.


Når en skurk bærer en minoritetsfaktor, bliver denne ikke bare en repræsentant for en minoritetsgruppe. Skurken er "the odd one out" i fortællingen, og på samme måde bliver minoriteten det. Minoriteten bliver gjort til det fremmede. Det mærkelige. Det, der ikke er "os", og som skal bekæmpes. Det skaber og bekræfter stereotyper og fordomme om minoritetsgrupper og får dem til at fremstå som mærkelige, ved siden af, svage eller det modsatte af fornuft. Det betyder, at ideen om et homogent "os" bliver bekræftet i heltens kamp mod "det andet", skurken. Det betyder, at skurken, og dermed minoriteten, skal bekæmpes. Fjernes fra det "normale" samfund. Udryddes.


Fjerner vi os fra helte-filmenes univers, så ser vi, måske i mindre omfang, at minoriteten bliver den onde. Men vi ser stadig i høj grad, at minoriteten bliver stereotypificeret og fejlrepræsenteret. Om det er den metroseksuelle "gay friend", hvis eneste interesse er, at de heteroseksuelle veninder finder en mand eller den kinesiske udvekslingsstuderende, der er den dygtigste i klassen til matematik. Overalt i populærkultur skabes og bekræftes stereotyper. Stereotyper der, for dem der ses i henhold til dem, er som en lænke bundet om anklerne. I skolen, på arbejdet eller til familiefesten skal de konstant vælge om de vil kæmpe mod fordommene og forsvare deres ret, til at være noget andet, eller om de vil spille den rolle, som samfundet har givet dem, og tilfredsstille forventningerne fra deres publikum. Fejlrepræsentation i populærkultur gør minoritetspersoner til tvungne indehavere af en rolle, de aldrig har ønsket.


Det er derfor, det er vigtigt at overveje, hvilke film vi ser. Hvilke tv-serier vi bingewatcher, og hvilken rom-com vi anbefaler til vores venner. Og vigtigst af alt, så er det vigtigt at være bevidste, når vi beskæftiger os med populærkultur. Læg mærke til hvordan karaktererne udfylder deres roller. Læg mærke til, hvordan de samfundsgrupper. de repræsenterer, bliver fremstillet. Og stil spørgsmålstegn ved, hvorvidt du kan genkende det fra din egen hverdag.



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle