fra beirut til blågårdsplads - hvorfor skal vi stemme?





Af Emilie Reinhold | 23. maj 2019



”Hvorfor skal man stemme?” Når man, som jeg, i mange år har arbejdet med at engagere andre i politik, er dét et spørgsmål, man er stødt på rigtig mange gange. Blandt typiske svar er: ”Du skal stemme, fordi det er det er din pligt som borger i et demokrati” eller ”du skal stemme, fordi det er din mulighed for at blive repræsenteret i politiske beslutninger.”

Det er måske argumenter, du har hørt så mange gange, at de er ved at blive klichéer for dig – dermed heller ikke rigtig argumenter, du for alvor lytter til. Så hvordan får jeg givet dig et svar, der får dig til at springe op af sofaen til forårets valg, fordi du synes, det er det vigtigste at stemme?

Jeg tror, vi finder et svar i et af vor tids store politiske brændpunkter, Mellemøsten, hvor jeg i skrivende stund befinder mig i den libanesiske hovedstad, Beirut.





illustration: Maja Kylling Bærenholdt



Manden, der satte ild til selv for at blive hørt

Det er interessant at kigge på Mellemøsten, fordi regionens befolkninger de seneste år har kæmpet med livet som indsats for at få deres stemmer hørt.

De seneste års protester og revolutioner – der også går under navnet Det Arabiske Forår – begyndte som bekendt en december dag i 2010 i en tunesisk forstad med, at en ung grønthandler satte ild til sig selv i ren afmagt over, at landets politikere ikke lyttede til ham. Manden måtte lade livet, men hans desperate opråb inspirerede resten af den tunesiske befolkning og senere andre arabiske lande til protester og revolutioner om at give folket en stærkere stemme.


I mange af landene blev mennesker såret eller mistede livet i kampene.


Den befolkning, der kom til at betale den dyreste pris for protesterne, bliver jeg mindet om her i Beirut. Libanon huser nemlig ifølge FN over en million syriske flygtninge, der er kommet som konsekvens af den syriske borgerkrig. Situationen her i Libanon er dermed et billede på, hvor meget kampen for demokrati koster i nogle lande. Ifølge Det syriske Observatorium for Menneskerettigheder har borgerkrigen kostet 350.000 livet, og Folkekirkens Nødhjælp estimerer, at ca. halvdelen af den syriske befolkning er flygtet, samt at 14 millioner syrere har brug for nødhjælp.


Dét er prisen, andre betaler for at få deres stemme hørt.


Det betyder noget, hvem der har magten

En uge efter sidder jeg og hænger på en fortovscafé på Blågårds Plads på Nørrebro. Mens andre mennesker verden over er villige til at sætte deres liv på spil for at stemme, er vi herhjemme nået til et punkt, hvor vi spørger, hvorfor vi skal stemme.


Svaret er enkelt: Fordi det betyder noget, hvem der sidder på magten.


Dét minder Det Arabiske Forår os om, hvor folk var villige til at lade livet for at få de rigtige politikere til at sidde på magten. Nu tænker du måske, at en ting er den politiske situation i Mellemøsten, men der er vel ikke så stor forskel på, hvem der har magten her i Danmark – er der? Prøv i så fald at undersøg, hvad partiet Nye Borgerlige har af ambitioner for fremtiden, og gør derefter det samme med partiet Enhedslisten – så finder du helt klare forskelle. Er du stadig i tvivl om, hvorvidt ét politisk valg kan ændre situationen i et land som Danmark og resten af verden, kan du kaste et blik på, hvordan USA ændrede sig fra den ene dag til den anden, efter Donald Trump blev valgt som præsident. Eller hvordan fremtidsmulighederne for englænderne skiftede prompte, da et flertal af den engelske befolkning stemte sig ud af EU. Eksempler er der nok af.


”We are society!”

Politik betyder noget – både i Danmark og i Libanon såvel som resten af verden. For det handler om vores fremtidsmuligheder som mennesker. Det handler om, hvilken vej vi synes, samfundet skal bevæge sig, og hvordan verden bør se ud. Derfor er det også afgørende, hvem der sidder på magten, og derfor er det også vigtigt, du tager politisk stilling og stemmer. Du kan tilmed glæde dig over, at du i Danmark ikke blot kan stemme – uden risikoen for at lade livet på vejen, vel at mærke – vi topper tilmed også skalaen over lande med lavest grad af korruption, og over mest demokratiske lande. Vi har faktisk et rimeligt velfungerende demokrati, hvis man skal tro ovenstående.


Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke stadig er meget, vi kan forbedre i det danske demokrati og dansk politik. Måske sidder du stadig og tænker, at alle partierne alligevel bare siger det samme, eller at politikerne ikke holder det, de lover?


Så er svaret mere engagement, ikke mindre.

Som der stod på en libanesisk fyrs trøje, da jeg sad og skrev på caféen i Beirut: “We all complain about society - but we are society!” Ergo: ”So go be a part of it and vote”, kan man passende tilføje!



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle