hvem følger du på insta?





Af Signe Ai Jing Rodkjær | 28. oktober 2019 | Essay



Repræsentation betyder noget. Hvem der læser nyhederne op, hvem der underviser os, og hvem der spiller hovedrollen til vores søndagsbinge. Den repræsentation har vi meget lidt indflydelse på, ligesom vi heller ikke bestemmer, hvem der underviser os i folkeskolen og i gymnasiet, hvem der er vores forældre eller klassekammerater.


Men meget kan vi styre, og det bedste jeg har opdaget selv er, at internettet er fuld af fantastiske mennesker, der ikke er hvide, cismænd og heteroseksuelle. Det kan give en bredere repræsentation. Her kan man finde nogen at spejle sig i, og måske endnu vigtigere: finde dem, der ikke ligner én selv.





foto: Amalie Hammel



Da mine venner og jeg var børn og ikke kunne lide maden på middagsbordet, fik vi altid at vide, at vi skulle smage på maden mindst 15 gange før, vi ville finde smagen god. Jeg tror, det samme gælder øjets sans for skønhed. Vi skal se ansigtstræk, typer af kroppe og beklædning mange gange før vi kan finde dem smukke, og endnu mere essentielt: normale.


Her kommer det omdiskuterede men fantastiske medie Instagram ind i billedet. I lang tid bestod mit feed af den samme typer mennesker, men så snart jeg gik lidt aggressivt til algoritmen åbnede en helt ny verden. Instagram showcaser enhver, der har lyst, og jeg tror på det rykker ved ens verdensbillede og hvad øjet finder normalt at brede sit feed ud.


Rigtig mange i min generation bruger mængder af tid på Instagram, men vi glemmer at søge ud og følge influencers, aktivister og initiativer, der ikke ligner os. Præcis som vi glemmer det uden for de sociale medier. Hvis en influencer, der er gender nonconforming og med fysisk funktionsnedsættelse optræder i dit feed på lige fod med den danske, hvide, kvindelige og heteroseksuelle fashionblogger kan vi normalisere kroppe, tilgange og mennesker, som ikke får plads i avisspalterne, filmene eller nyhederne. Vi kan lære, at afrikanske eller asiatiske ansigtstræk er ligeså flotte, basic og normale som hvide, at en krop med fysisk funktionsnedsættelse er ligeså flot, basic og normal som en uden funktionsnedsættelse, og at ikke alle kroppe er tynde.


Dermed ikke sagt, at sociale medier og Instagram ikke har deres bagsider, især nu når Instagram har valgt at lade deres algoritmer styre af brugernes aktivitet frem for kronologi. Alligevel har Instagram (og andre sociale medier, Tumblr etc) den unikke egenskab, at hver person har en platform for sig selv. De er på mange måder vildt demokratiske, fordi queer-personer, ikke-hvide personer og folk med fysisk funktionsnedsættelse kan skabe en stor følgerskare og platform, når de etablerede medier ikke vil samle dem op.


Vi kan ikke vente på, at Hollywood, DR eller andre store medier indser, at man kan andet end at typecaste minoriteter. Vi kan ikke vente på, at der bliver valgt en ikke-hvid queer statsminister. Vi må starte med at ændre vores egen tilgang til idealer for skønhed og til hvem der kan indgå i hvilke politiske, sociale og kulturelle sammenhænge.

Og her er Instagram et forbandet godt medie. Så lad os for søren opsøge, støtte og følge alle dem som ikke ligner os, måske vi kunne lære noget. Lad os normalisere dét uden for normen.


Anbefalinger og skud ud

rvbyallegra

alokvmenon

contrapoints

meicrosoft

munroebergdorf



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle