Kommentarsporets aftryk





Af Christine Fast Lisby | 6. november 2019 | Essay



Du har lige klikket dig vej til denne artikel. Måske er du blevet vist vej til den gennem Facebook? Instagram? Sandsynligvis. Sociale medier er en guldgrube af information og debat og giver anledning til holdningsudveksling mellem mennesker, som ikke engang behøver at befinde sig i samme rum. Hvis det ikke er ethvert demokratis våde drøm, så ved jeg snart ikke, hvad er! At kunne klikke sig vej ind i den offentlige debat giver læseren mulighed for at kunne skabe sin egen holdning til et emne og bidrage til debatten på nettet. Desværre slæber opslagene på sociale medier et tungt, unuanceret og hadefuldt kommentarspor efter sig, som resulterer i et demokratisk problem.





illustration: Iben Gad



En rapport fra 2017 fra Institut for Menneskerettigheder viser, at hver syvende kommentar i den offentlige debat er hadefuld. Rapporten tog udgangspunkt i nyhedsmedierne DR1 og TV2’s Facebooksider. Forfatterne bag de hadefulde kommentarer er i 76% af tilfældene mænd, og kommentarerne rammer mest personer, på baggrund af deres politiske ståsted (31%), etnicitet (22%), religion (21%) eller køn (15%). Ud fra disse tal er det tydeligt, at dem, som de hadefulde kommentarer rammer, også er dem, der i forvejen bliver mest udsatte for diskrimination. Udover, at hadefulde kommentarer aldrig bidrager til at skabe en inkluderende og konstruktiv debat, udgør de også et demokratisk problem. Risikoen for at blive mødt med hadefulde kommentarer afholder nemlig 50% af brugere fra at deltage i den offentlige debat på sociale medier. Så bliver det pludselig ikke længere en repræsentativ debat, når bestemte grupper mennesker afholder sig fra at bruge deres ytringsfrihed, fordi de risikerer at blive nedgjort i kommentarsporet på baggrund af deres etnicitet, religion, køn eller andet, som er irrelevant for debatten. Med andre ord opstår der en skævvridning i den offentlige debat, så vi er mere eksponerede overfor synspunkter fra majoriteter.


Jeg kender det godt - kommentarsporet har også sat sit aftryk på mig. Det hele startede med, at jeg kommenterede et billede på Instagram, der omhandlede ligestilling i det offentlige rum. Jeg skrev, at når man afbilleder stereotyper i det offentlige rum, synes jeg, at man gentager forældede kønsroller. Jeg havde egentlig bare forestillet mig, at kommentaren, som hverken udstillede eller pegede fingre af nogen, ville glide ind med alt andet i kommentarsporet. Der blev jeg dog ubehageligt overrasket, hvor kommentarer som ”Sku’ du ikke tage og få dig et liv. Og kæmpe for noget lidt mere vigtig end et fucking skilt… hold kæft i kællinger sku’ sættes på plads” og ”Smæk snotkassen, og få noget indhold i dit tomme liv” bare var et lille udsnit af hadefulde kommentarer, som fremmede mennesker havde til mig. Det ramte mig hårdere, end jeg havde regnet med. Selvfølgelig kunne jeg trøste mig ved tanken om, at de i virkeligheden ikke kendte mig. Men det er samtidig også det mest skræmmende ved episoden: at vi mennesker kan slippe af sted med at udtrykke grove kommentarer på nettet, uden at det har konsekvenser, fordi vi kan gemme os bag vores skærm - vores anonymitet. Vi lægger, så at sige, ikke ansigt til det, vi ytrer. Det værste er, at jeg nu, bare efter én kommentar, tøver med at ty til tastaturet, når jeg vil bidrage til den offentlige debat. Simpelthen fordi jeg ikke synes, det er dét værd, hvis en fredelig kommentar bliver mødt med personlige og hadefulde bemærkninger.


Alt dette får mig til at tænke på, hvor meget modvind personer, som netop ikke lader sig stiltie af hadefulde kommentarer, står i. Hvor svært det er at kæmpe for noget, når debatten gang på gang kører af sporet og kommer til at handle om irrelevante sager, hvor éns køn eller etnicitet bruges til at nedgøre én. Tag for eksempel Greta Thunberg. I kommentarsporet kommer hendes klimaaktivisme til at handle om alt andet end klima. Man hiver hendes aspergers-syndrom diagnose frem, man tager hende ikke alvorligt, fordi hun ’bare’ er et barn, man laver sjov med hendes udseende. Eller muslimer, hvis tro skal stå for skud og bruges imod én, hver gang man involverer sig i den offentlige debat. Eller kvindelige politikere, der må bide i sig, at voldtægtstrusler og ord som ’luder’ og ’kælling’ er en del af arbejdsgangen. Der er åbenbart ingen grænser for, hvor afsporet en debat kan blive på internettet. Og heller ingen grænser for den digitale mobning, man skal finde sig i.


Dette er en opfordring til at holde den gode tone i kommentarsporet. Det er en opfordring til at lytte og tænke, før vi hamrer på tastaturet som gale og bliver personlige med personer, vi ikke kender. For det har demokratiske konsekvenser. Samtidig er dette også en opfordring til at deltage i den offentlige debat: vi skal blande os i debatten. Vi skal kommentere. For der er mange stille observatører derude, som er enige, men skræmte fra de risici de løber ved at deltage. På den måde kan vi skabe en mere nuanceret og repræsentativ debat på de sociale medier. Så kan vi sikre, at mennesker, som i forvejen ikke bliver hørt, heller ikke bliver overdøvet.


Læs mere om Institut for Menneskerettigheders rapport om hadefulde ytringer på Facebook her: https://menneskeret.dk/udgivelser/hadefulde-ytringer-paa-facebook



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle