NORMER; BUK DIG - ELLER SLÅ HOVEDET!





Af Olivia Krogh Lasborg I søndag 12. maj 2019 I Essay



Normer er en af de ting, som vi ikke kan undgå at beskæftige os med i løbet af vores liv. Normer er alle de usagte, sociale koder der er med til at definere vores opførsel i offentlige såvel som private rum.





illustration: Fie Hald Amelung



Man kan se på normer som en form for dørkarm; hvis dørkarmen til dit klasseværelse er 2 meter høj, og du er 1,8m, så vil du sjældent lægge mærke til at den er der. Men forestil dig nu, at dørkarmen i stedet er 1,6m høj. Så vil du hver dag skulle bukke dig, eller slå hovedet ind i karmen. På samme måde er det med normer. Man opdager dem ofte først, når man ikke selv passer under dem. Når man skiller sig ud fra mængden med sit køn, race, opførsel, tøjvalg, sociale baggrund eller lignende. Og så er der to valg; buk dig - eller slå hovedet.


Men det er vigtigt også at vide, at normer kan være til det for det gode. De kan være med til at skabe et trygt rum, hvor alle deltagere er indforståede med og følger de samme regler. Fx i et klasselokale, hvor eleverne er indforståede med, at de skal tie stille, når en autoritet, fx en lærer, taler. Det er med til at skabe et bedre læringsrum, end hvis alle følte, at de havde ret til at tale når de ville.


Normer er derfor ikke så spændende eller vigtige i sig selv. Det er derimod den magt og diskurs som de beskriver der er interessant. Normer fortæller os noget, om hvad der ses som godt og dårligt i vores samfund - og som konsekvens af dette; hvem. I normens grundform ligger der altså en inklusion såvel som en eksklusion. Når du følger en norm, inkluderes du i det normative fællesskab. Men hvis du trodser den, ekskluderes du.


Du handler ud fra hvad der føles rigtigt for dig; jeg tiltrækkes af denne person, jeg ønsker denne hårlængde eller jeg ønsker at have denne form for familie. På denne måde handler du korrekt i forhold til din identitet - du "følger deres hjerte" så at sige. Problemet opstår, når dét at handle korrekt for dig, ikke er det samme som at handle korrekt for samfundet. Så må du vælge mellem at være tro mod dig selv eller tro mod det gængse narrativ. Og hvis du vælger dig selv, så skal du være villig til og forberedt på at blive ramt af social såvel som strukturel straf. Det kan f.eks. en transkønnet person opleve. Vedkommende er tro mod sig selv og sin identitet og stiller sig derfor i opposition til den gængse binære forståelse af køn. Det kan give vedkommende en større følelse af at være hel og tro. Men også derfor afsiger vedkommende sig en masse rettigheder såsom det at kunne gå på toilettet i det offentlige rum, blive anerkendt som sit egentlige køn, fair behandling i sundhedssystemet, fordomsfri behandling osv.


Normer er altså et redskab og et billede på magt, der er med til at definere en gruppe menneskers adfærd. Men i denne magt ligger der også et ansvar til at bruge normerne som et middel til fair, repræsentativ inklusion i stedet for fremmedgørelse, umyndiggørelse og segregering. Det skal være normen, at alle kan gå på toilettet uanset hvilket køn de identificerer sig med eller ikke identificerer sig med. At man kan blive ansat som tjener uanset om man er en langhåret dreng, en korthåret pige eller har piercinger i næsen. Det skal være normen at rumme forskellighederne, hvor mærkelige eller spændende de end virker frem for at udstøde dem. For det er af forskellighederne vi lærer, om det at være til og det at være god eller ond eller alt muligt andet. Det er her, vi får nye ideer, inspiration eller udfordrende møder. Og ja, indrømmet; det lyder nok som noget du har hørt fra en gammel 68’er slagsang. Og man kan vel ikke alle sidde i en rundkreds og være venner?


Men pointen er ikke at alle skal være venner i rundkredsen – pointen er, at alle er en del af rundkredsen. For hvis ikke, hvordan skal vi så kunne udvikle os? Hvordan kommer den progression, som vi er så glade for i nutidens Danmark, uden den inklusion, som vi er så bange for? Den egentlige fare er vel det homogene, for med dét kommer stilstanden. Det monotone. Og så mangler vi den fremgang, som vores samfund så ofte efterspørger. Så jeg har egentlig blot en enkelt ting tilbage at sige; lad os da for helvede bygge nogle større døre!



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle