hVORFOR GRÆDER VI?





Tekst af Malu Rosing | Illustration af Theresa Brammer Klinkby | 6. maj 2020 | essay



Vi kender det alle sammen. Det er det første vi gør når vi kommer til verden, og ved livets afslutning græder andre for os. Gråd er en naturlig del af livet, men hvorfor er det egentlig vi græder?


Der er gennem tiden blevet forsøgt med mange svar på hvordan og hvorfor vi græder. Den græske oldtidsfilosof Aristoteles mente, at gråd var en måde at rense sindet på. Charles Darwin mente, at det var vigtigt for vores velvære, at vise følelser overfor hinanden. Men han mente også, at der ikke var nogen årsag til hvorfor vi græder, at det er uden formål. Så hvordan kan det være, at vi græder når vi er glade, når vi mister, når vi sørger, når vi ser en film og når vi hører en særlig sang? Og hvordan kan det være, at det føles lidt godt, når vi er færdige med at græde?





Det er der faktisk et svar på. For det at græde, udløser nemlig endorfiner i kroppen, hvilket har en beroligende virkning. Så det at græde, er noget der hjælper os, og det kan give os en form for forløsningsfølelse i kroppen.


Nogle forskere mener, at vi ikke var blevet til den empatiske og sociale art, som vi er i dag, hvis ikke det havde været for tårer. Og nyere forskning har vist, at gråd er en non-verbal social kommunikationsform, der medvirker til mere empati, og højere grad af vilje til at hjælpe. Eksempelvis ser man, at gråd hos børn fremkalder bl.a. omsorg, beskyttelse og kærlighed hos de voksne, der skal tage sig af barnet. Denne omsorg er med til at muliggøre den fulde udvikling hos barnet. De samme grunde gør sig gældende får voksne menneskers trang til at fælde en tåre – det tiltrækker opmærksomhed, der kalder på omsorg.


Der er altså ikke et endegyldigt svar på hvad gråd er til for, eller hvad det betyder, men vi ved, at det kan være godt for os. Men gråd er også et spørgsmål om social accept – f.eks. har det at græde, i løbet af historiens gang, været forbundet med alt fra uskyld til kærlighed, til hvad det desværre i dag alt for ofte forbindes med, nemlig svaghed. Men hvis gråd kan have den gode indflydelse på vores sind, og hvis det i virkeligheden skaber omsorg, skal vi så ikke gøre det noget mere?



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellowbeanmag@gmail.com

yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle