greenwashing





Af Mette Susgaard, Samfundsvidenskabsstuderende på RUC | 20. november 2019 | Klimaserie del 2



Når en virksomhed fortæller os, at deres produkt f.eks er: grønt, klimavenligt eller bæredygtigt, kan det have store konsekvenser for forbrugernes køb af disse produkter. Forbrugerne har selvfølgelig en tiltro til, at produktet har en lille klimabelastning, er produceret i overensstemmelse med dyreetik og bæredygtighed også for de mennesker, der har produceret varen, hvis det fremgår sådan af produktet.


Klimakrisen og den grønne omstilling fylder alt overskyggende i nyhedsbilledet. Skovbrande, oversvømmelser og voldsomme vejrfænomener vælter ind over os næsten dagligt, som resultat af de menneskeskabte klimaforandringer. FN’s klimapanel udgiver stadigt flere rapporter, der er med til at give et billede af, hvor slemt vores jordklode egentlig har det. De fleste mennesker føler, at de individuelt bør handle i klimakrisen i et større eller mindre omfang. Hvad end det er at skære væsentligt ned på kødforbruget, køre i tog i stedet for at flyve eller cykle i stedet for at tage bilen. Og alle disse ting nytter noget. For når en forbruger helt lavpraktisk efterspørger et alternativ eller køber andre varer end de plejer, vil det over tid påvirke både virksomhedernes vareudbud og de politiske beslutningstagere.





Visuel: Amaan Amjad



Danskernes forbrug af udvalgte klimabelastende varer har faktisk ændret sig, hvis man går bare få år tilbage. Tal fra Dansk Vegetarisk Forening viser, at 12 procent i 2019 spiser overvejende vegetarisk, hvilket er en tredobling siden 2010.1 Det vil sige, at markant flere mennesker har valgt at sætte grøntsager frem for bøffer på menuen. Efterlader denne efterspørgsel virksomhederne i en ny vanskelig position? Tværtimod, er virksomhederne drevet af økonomi og forsøger altid at opfange trends, som de kan sælge produkter eller services på baggrund af. Hvis forbrugere efterspørger nye varer, vil virksomhederne altså gøre sig umage for at få en del af markedet for det nye, efterspurgte produkt.


Går man sig en tur i sit lokale supermarked, kan man få øje på mange brands, der bl.a har et grønt logo eller brune farver, der leder os hen på tanken om genbrugsmaterialer. Det kan også tv-reklamer, hvor virksomhederne giver lovning på, at deres virksomhed udleder en minimal mængde CO2 ved produktionen.


Det er altså, i reklamebilledet, blevet moderne at være ’grøn’. I den forbindelse er der i markedsføringsverdenen opstået et nyt begreb, nemlig greenwashing. Som begreb defineres det lidt spidsfindige ord greenwashing som; vildledende markedsføring af aktiviteter eller produkter, der præsenteres som mere miljøvenlige og bæredygtige, end de egentlig er. Altså, vil det sige, at et produkt, direkte oversat, bliver ’vasket grønt’, enten med misvidende emballage eller i deres reklamer. Et eksempel på en virksomhed, der kom i stor modvind, var Volkswagen i 2016. Bilfabrikanten blev taget i at have installeret en software, som kunne vise et alt for lavt udslip af skadelige partikler, kontra det der reelt blev udledt. Volkswagen brugte imidlertid deres reklamepenge på at profilere sig som en virksomhed med miljø- og klimavenlige biler. Skandalesagen har ledt til flere sager i bilindustrien.


Hvor efterlader dette så forbrugere? Det kan være svært at tage alle de rigtige valg, også selvom vi tror, at vi gør det. Hvis man gerne vil sikre sig, at der er belæg for virksomheders grønne kampagner, kan man eksempelvis bruge råd og anvisninger fra grønne uafhængige tænketanke, så som Concito, der hver dag beskæftiger sig med at undersøge forbrugsmønstre og varer.


*https://vegetarisk.dk/wp-content/uploads/2019/03/vegetarisk-foraar-2019.pdf




find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle