DEN DANske strikkerevolution 2020





Tekst af Mads Thunestvedt | Illustration af Malene Bille | 18. maj 2020 | klumme



Måske er ordet revolution en anelse ophøjet, men coronakrisen har skabt en lille, men ikke ubetydelig revolutionen på hjemmefronten: strikning. At strikketøjet tages frem fra de nederste kommodeskuffer gemmer nemlig på en stille opgør mod den konsumeristiske ide, som kapitalismen hviler på, hvor vi som mennesker i større og større grad vareliggøres som forbrugsrobottor istedet for borgere. Vi kan bare se hvad der skete med økonomien, den dag folk stoppede med at forbruge, og for blot at bruge. I den ligning går strikning, hækling og vævning direkte op imod det, som Karl Marx ville kalde, kapitalismens frarøvning af produktionsmidlerne fra arbejderne. For strikketøjet er produktionsmidlet, hænderne arbejdet, hjernen den tekniske færdighed og uldtrøjen det endelige produkt. Når strikketøjet derfor bevæger sig gennem garnet, bevæger man sig samtidigt fra forbruger til arbejder. Også selvom man beholder trøjen selv.





Netop arbejdet som vej til selvudfoldelse er en tankegang, som de fleste ideologier byder ind på og kan blive enige om. Kapitalismen kalder det for “egen lykkes smed”, socialismen kalder det for “gør din pligt, kræv din ret”. Men få ideologer har beskæftiget sig med arbejdets karakter: vigtigheden i at udføre et færdigt stykke arbejde, som man kan være stolt af. Den engelske socialist, forfatter og designer (der findes åbenbart socialister med god smag) William Morris, var af den holdning, at socialismen aldrig ville kunne fungere, hvis mennesker ikke selv besad evnerne til at lave deres egne ting fra bunden, blive stolte af det og kigge på det dag ind og dag ud. Derfor byggede og designede han alt i sit eget hus - fra borde og stole til tapeter og kunstværker. Den tankegang er det fuldstændig modsatte af vores samtid, hvor man faktisk kan komme igennem et helt liv uden rigtig at producere noget, fordi alting er opdelt i specialiserede enheder, som fragtes, samles, distribueres, kommunikeres, forbruges.


Så selvom det er en anelse overdrevet at kalde strikkeriet for Den Danske Strikkerevolution 2020, er det at lave noget fra egen hånd en erfaring man kan tage med sig, som både give fingeren til konsumerismen og tjene William Morris idealer om at tage strikketøjet i hænderne og begynde at producere noget man selv gerne vil have stående i stuen eller liggende i kommoden.



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellowbeanmag@gmail.com

yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle