vi ved, at de ved, at vi ved, at ingenting nogensinde ændres





Tekst af Mads Thunestvedt | Illustration af Malene Bille | 25. maj 2020 | klumme




Hvis shitstorme kunne larme, ville det nok have været en stor, kraftig og høj eksplosion, der i sidste uge ramte firmaer som Lagkagehuset, Sportsmaster og Babysam. Alle som én skyldige i at have fingrene for langt nede i statens kagedåse, mens de samtidigt så vidt som muligt prøver at undgå at dele deres overskud, og i stedet placerer det på en ø langt, langt ude i Caribien. Men som det er med høje brag ender det oftest med en larmende stilhed. Og hvis man skulle være så frækt at kigge lidt ind i fremtidens krystalkugle, er der nærmest garanti for, at der ikke kommer til at ske det store med finurlige selskabskonstruktioner, komplekse datterselskaber og små huse med 20.000 firmaadresser. For det er ikke nogen nyhed. Det er noget vi alle ved. Og det kommer ikke til at ændre sig


De sidste par årtier, er der sket det som filminstruktøren Adam Curtis kalder hypernormalisation. Det er en samfundstilstand, hvor alt er blevet normaliseret til et punkt, hvor intet kan ændre sig, fordi vi alle er dybt bevidste om at vi bliver bedraget, men at vi ikke rigtig gør noget, fordi vi på samme tid er bevidste om, at der aldrig sker en ændring af normalen. Klimakrisen fortsætter på trods af at vi alle ved hvilken økologisk afgrund vi bevæger os imod. Uligheden fortsætter på trods af at vi kender de sociale katastrofer, der følger med. Skattely fortsætter på trods af at vi alle er bevidste, om at det er de tyndeste skuldre, der bærer det tungeste læs, og at de rigeste samtidigt smutter til Bermuda





Vi er med andre ord blevet hypernormale.


I Curtis film, som netop hedder Hypernormalisation, gennemgår han de processer og historiske udviklinger der har ledt op til denne tilstand, og han tilskriver samfundets (læs: magtens) tendens til at konstruere en virkelighed, hvor vi alle er forvirrede og dermed kontrollerbare. Om det er bevidst eller ubevidst for magtens side er underordnet. I det kigger han på Irak-krigen, hvor det nærmest er blevet en historisk ligegyldighed at Irak ikke havde masseødelæggelsesvåben, selvom det var hele grundlaget for krigen. Han kigger på krigene i Afghanistan, som først blev støttet af USA og siden bombet, og han kigger på finansverden, som ingen forstår, men som de fleste ved bevidst bruger et komplekst sprog til at manipulere med deres kunder.


Fælles for alle disse ting, er at intet at dette bliver holdt skjult. Snowden afslørede at NSA aflytter os overalt på kloden, FN har laver den ene dødsdømte klimarapport efter den anden, og selvom det måske er overraskende, at Babysam er i skattely er skattely ikke en storstilet hemmelighed. Tværtimod er det en gængs og afklaret tilstand, som vi alle ved eksisterer.


Så selvom der lød et høj brag forleden dag, og Lagkagehuset fik hug for at sælge jordbærtærter til over 100 kroner, mens de flytter al overskuddet ud af landet, bliver stilheden nok højere. Som samfund er vi nok ved at være paralyseret af kriser, og det er vores nye normal. Vores hypernormal.



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellowbeanmag@gmail.com

yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle