Kan nogen finde vej til Ungdomshuset?





Af Mads Thunestvedt | 2. marts 2020 | Klumme



Fremover vil der hver mandag på yellow bean blive udgivet en klumme. Dette er den første klumme i rækken, og er skrevet af Mads Thunestvedt.





illustration: Malene Bille



Der er få datoer på året, som har printet sig fast i mit hoved. 8. marts, 1. maj og selvfølgelig 11. september har alle fået en specifik plads i min mentale kalender over dage, hvor man enten tænker tilbage eller revurderer ens holdninger, så de kan klare et nyt år med nye issues. Og på samme måde har jeg det med 1. marts. Dagen hvor nedrivningen af Ungdomshuset begyndte, og dagen, som sidenhen er blevet husets Remembrance Day, hvor det tyvstjålede slogan* “Intet Glemt, Intet Tilgivet” igen bliver vejret over forårshimlen. Men for mig er dagen et mærkværdigt minde om noget, jeg aldrig var en del af og samtidigt en gravsten over København som en politisk by med plads til ‘skævheder’ på centrale adresser. For det ‘nye’ Ungdomshus på Dortheavej er placeret så langt væk, at det både har mistet sin status som Ungdomshus og som (ungdoms)politisk aktør. Det er med andre ord blevet placeret på sidelinjen af indflydelse qua sin placering. Og her løber der en rød tråd til nyere tiders politiske krav om geografisk decentralisation, som radiokanaler og diverse styrelser er blevet udsat for med argumenter om at favne og repræsentere hele Danmark. Disse argumenter lyder jo også meget gode, hvis bare de stod på mål for de konsekvenser en udflytning har. Fx. er et ungdomshus nødt til at være placeret i en overkommelig afstand til der, hvor de unge er, på samme måde som en politisk radio skal være placeret der, hvor politikerne er. På den måde risikerer en geografisk decentralisering at blive en systemisk centralisering, fordi de organer, der skulle varetage fx. den politiske samtale, bliver sat ude af funktion, hvilket efterlader den demokratiske spilleplade reduceret. Der er derfor grund til at overveje, hvilke argumenter der bruges, når man snakker om decentralisering, for det kunne være en trojansk hest for yderligere centralisering. Måske håber de ansvarlige politikere på, at der fremover bliver råbt “alt glemt, alt tilgivet” 1. marts.

*Taget fra den anti-nazistiske kamp i efterkrigstidens Tyskland: Nicht vergessen, nicht vergeben



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellowbeanmag@gmail.com

yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle