med (u)lov skal land bygges





Tekst af Mads Thunestvedt | Illustration af Malene Bille | 1. juni 2020 | yellow bean klumme




Det føles uvirkeligt at kigge mod USA i de her uger. Som at se en nation, en kultur forfalde og smelte sammen for øjnene af et helt verdenssamfund. Som at se en verdensorden, der har haft sit klimaks og nu ligger fladt ned og ånder ud. Først kastede coronavirussen landet ud i massedød og massiv arbejdsløshed, som fluks kastede lange skygger tilbage til 30’ernes depression, så Trumps krig mod WHO og Twitter og derefter et brutalt politimord på en sagesløs sort mand, som forståeligt har igangsat protester over hele landet mod den strukturelle racisme, der har plaget landet siden dets fødsel.





Disse begivenheder, som bedst kan beskrives som history in making, er alle beviser på, at den unipolære verdensorden står for fald, og at USA ikke længere står tilbage som den store vogter af det man med rette kan kalde for neoliberalismen æra. I sådan en brydningstid, kan man gå lidt tilbage i arkiverne og kigge på nogle årstal, som på hver deres måde har markeret et skift, et vendepunkt, i historien, som fx revolutionsårene 1789, 1848 eller 1917. Disse årstal har nemlig - om man vil det eller ej - oftest været baseret på ulovlighederne. Og det er her paradokset kommer ind:


Der findes nemlig ikke noget mere ulovligt end at omstyrte et samfund, men hver gang man omstyrter et samfund træder et nyt samfund ind, der som det første laver love, der gør det forbudt at omstyrte samfundet, og som derfor monopoliserer retten til vold, herunder fængsling, politi og våben.


Det er derfor der på vores højesteret i Danmark står “med lov skal land bygges”, selvom Orla Lehmann og de andre revolutionære i 1848, da Danmark fik sin første demokratiske grundlov igen og igen brød loven. Man kunne derfor påpege, at der virkeligt burde stå “med ulov skal land bygges” på højesterets facade.


Det er måske igennem disse briller, at man skal se mordet på George Floyd. Her kan vi nemlig anskue de samfundsomstyrtende elementer i protesterne, for det er som om de i virkeligheden siger: “vi anerkender ikke jeres monopol på vold, vi anerkender ikke jeres racistiske samfund”. Heri ligger der en revolutionær karakter, da det stiller spørgsmålstegn ved voldsmonopolet på samme måde, som Orla Lehmann stillede spørgsmålstegn ved enevældens monopol tilbage i 1848 eller Robespierre i 1789.


Ikke desto mindre har USA lige nu alle ingredienser i den samfundsmæssige cocktail til vedvarende vrede, og den vrede bliver nok kun forøget op til valget i november. Af den grund bliver 2020 måske ikke kun kendt som året med corona. Det er svært at forudse, men det er ihvertfald history in making.



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellowbeanmag@gmail.com

yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle