OGSÅ I DANMARK





Tekst af Malu Rosing | Visuelt af Iben Gad | torsdag 18. juni 2020 | yellow bean essay






Danmark står ikke i samme situation, som USA gør lige nu. Det tror jeg er klart for de fleste.


Men Danmark er ikke et land uden racisme. Faktisk, er racisme så indgroet i hverdagen, at det er blevet helt hyggeligt. I Danmark har vi nemlig det, der i hverdagstale hedder ”hyggeracisme”.


Det er noget der bliver brugt i hverdagen, i samtaler mellem venner og familie, det bliver brugt til fester, til at definere hvor fuld man skal være.


Det er ofte diskrimination der bliver ytret på bekostning af minoriteter.



Det er noget jeg selv, og mange af mine venner oplever ofte, næsten på daglig basis. Nogle gange på ugentlig basis, andre gange på månedlig. Men vi oplever det altså. For vi er fra Grønland.


Grønland er et land, der i dag hører under den danske stat. Det gør det, fordi Danmark koloniserede Grønland i 1721. Det er der mange der ikke ved. Men fordi Grønland engang har været koloniseret af Danmark, er der mange der føler en form for ejerskab over det – selvom det i 1953 ikke længere var hverken muligt eller lovligt at eje et land som koloni.


”Er du grønlænder?! Så ejer Danmark dig jo.”


”Men hvis du er fra Grønland, hvorfor er du så så god til dansk?”


”Du er da smuk, af en grønlænder at være.”


”Hvor mange i din familie er alkoholikere?”


Og sidst, men ikke mindst

”Vi skal være grønlænder-stive!”


Det er alt sammen noget, som folk har sagt til mig. Ansigt til ansigt. Nogle gange har det været ment som en joke, andre gange har det været ment som en kompliment. Altid med et bagslag.


Og ingen andre omkring virker til at have noget imod, at det sker. Så når diverse politikere og offentlige personligheder bliver forargede over, at der bliver demonstreret under coronakrisen i Danmark, for ”at vise solidaritet med dem ovre i USA”, så er det fordi, at de ikke forstår, at det også er for at demonstrere mod racisme i Danmark. Demonstrationerne er ikke kun til for at vise solidaritet. De er også til for at demonstrere den ulighed, og den racisme og diskrimination, som sker hver dag i Danmark også.


For det kommer ikke kun i form af jokes og personlige ”komplimenter”. Selv på universitetet, er det noget der forekommer. Jeg sad for eksempel til en forelæsning om kolonialisme, hvor forelæseren så siger:


”Ja, der er jo stadig tegn på kolonialismen over det hele. For eksempel er der stadig grønlændere i Danmark.”


Også kunne jeg få lov til at sidde der. Som et levn fra fortiden, og lære fra dem, der tror, at kolonialisme er noget der hører fortiden til.


Det er ikke en selvfølge for alle, at der den dag i dag, stadig forekommer diskrimination i Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi alle sammen gør noget, for at uddanne os selv og andre på det her område. Jeg ved, at der er meget mere jeg har at lære endnu. Men jeg kan kun tale på mine egne vegne, og ud fra mine egne erfaringer.


Det er vigtigt, at vi taler højt om de her ting, og det er vigtigt at vi står sammen om de her ting.


Så lad os gøre det.


Det her var mit eget lille bidrag, til den helt enorme diskussion om racisme og diskrimination.


Jeg kan kun tale ud fra egne erfaringer, og det her var kun en lille del. Men jeg ved, at der er massevis af andre lignende og anderledes historier derude. Så del dem.



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellowbeanmag@gmail.com

yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle