OM AT VÆRE DOVEN OG SKAMFULD UNDER EN PANDEMI, I ET RUM DER LUGTER LIDT AF PRUT





Tekst af Emilie Guldborg Andersen | Illustration af Theresa Brammer Klinkby | 17. april 2020 | essay



D. 14. marts 2020 skrev Rosanne Cash på twitter: ”Just a reminder that when Shakespeare was quarantined because of the plague, he wrote King Lear*1” (dansk: Bare en påmindelse om, at da Shakespeare sad i karantæne på grund af pesten, skrev han King Lear).


Med dén venlige påmindelse skriver hun sig ind i en tendens, der kan ses vidt omkring for tiden. Det er en følelse, mange af os kan nikke genkendende til: forventningen om at den nyfundne tid, karantænen giver os, tilsvarende bør munde ud i nyfunden fordybelse, kreativitet og produktivitet. Selv når vi indser den mulighed for ro, der ligger i karantænen, bliver også dét vendt til en åbning for produktivitet: Jeg bør meditere! Jeg får heller aldrig tegnet mere, det skal jeg begynde på igen – mindst en time om dagen! Jeg vil stå tidligt op hver morgen og lave yoga! Nu kan jeg få hørt alle de podcasts, jeg har gemt til en regnvejrsdag! Nu kan jeg endelig sætte mig ned og fokusere på at lære at skrive kode! Og så videre og så videre…


Det er en forventning, der ofte ledsages af skamfølelse, når den ikke indfris. Det kan jeg se, hver gang jeg tager min iPhone frem. Alle - fra smukke influencere på Instagram til Facebook-venner fra folkeskoletiden - synger med på klagesangen om, hvor meget Netflix de ser; hvor lidt de har fået læst i ”Forbrydelse og straf”; hvor mange gange om dagen, de går turen mellem sofaen og køleskabet. Her afsløres den grundlæggende sammenkædning mellem vores værd og vores produktivitet, som vi tager for givet. Her afsløres, hvor skamfuldt det er at være doven.





Jeg har en god nyhed: Mange psykologer mener slet ikke, at dovenskab overhovedet eksisterer! Socialpsykolog Devon Price skriver, at ”dovne” adfærdsmønstre ikke bunder i den ”dovnes” personlighed, men i dennes situation og kontekst. Jeg citerer (i min egen oversættelse):


”Hvis en person ikke kan komme ud af sengen, er der noget der udmatter dem. Hvis en studerende ikke skriver sine opgaver, er der en del af opgaven, de ikke kan lave uden hjælp […] Folk vælger ikke at fejle eller skuffe. Ingen har lyst til at føle sig uduelig, sløv eller ineffektiv. Hvis du ser på en persons handlinger (eller passivitet) og kun ser dovenskab, overser du afgørende detaljer. Der er altid en forklaring. Der er altid barrierer”*2.


Det kan med andre ord ikke bortforklares med stemplet ”dovenskab”, hvis du ikke får lært at læse noder, men i stedet bruger hele dagen på at binge ”Tiger King” på Netflix eller bygge et marmor-palads i Sims. I stedet må vi se nærmere på den sociale kontekst, du befinder dig i: en skræmmende pandemi!


Den uro, vi alle sammen går og føler lige nu – det er sorg. Det mener David Kessler, forfatter og verdens førende sorg-ekspert3. Nogle sørger over deres kære, som de har mistet. Men selv de af os, som lever i en privilegeret tilstand af relativ tryghed og sikkerhed – vi sørger også. Vi sørger over en verden, der er forandret. Vi fornemmer, at det måske er for bestandigt, på samme måde som flyrejser aldrig blev helt det samme efter 9/11. Vi sørger over at være adskilt fra hinanden; over truslen om en lurende økonomisk krise; over usikkerheden ved en virus, vi ikke kan se; over at skulle betragte alle fremmede hænder som en potentiel trussel.


Jeg får lyst til at spørge: Er vi virkelig så hjernevaskede af kapitalismen, at vi ikke engang kan få lov at være uproduktive under en verdensomspændende sundhedskrise, der bogstaveligt talt befordrer, at vi bliver hjemme på sofaen?


Måske er det ok, at du ikke kommer ud af din karantæne med evnen til at tale flydende fransk.

Måske er det nok at koncentrere dig om at overleve lige nu.




*1 Cash, Rosanne (@rosannecash). “Just a reminder that when Shakespeare was quarantined because of the plague, he wrote King Lear”. 14. marts, 6:35. Tweet.

*2 https://hbr.org/2020/03/that-discomfort-youre-feeling-is-grief

*3 https://hbr.org/2020/03/that-discomfort-youre-feeling-is-grief



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellowbeanmag@gmail.com

yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle