stop børnetrafficking! stop adoption!





Af Signe Ai Jing | 20. januar 2020 | essay



Der er noget råddent ved transnational adoption.


Det har der været længe og i flere årtier har kritiske røster forsøgt at sætte dét på dagsordenen. Her er et skriv om transnational adoption (adoptioner på tværs af landegrænser, herfra benævnt adoption) og om hvorfor, at nu er en rigtig god tid for adoptionskritikere at råbe endnu højere!


First things first. Adoption er når et menneske, ofte et barn, tages ind af en familie, de (typisk) ikke biologisk er beslægtede med. I transnationale adoptioner tages et barn fra en oprindelig familie (ofte i Asien, Sydamerika & Afrika) og gives til en modtagerfamilie (ofte i vesten). Det er på papiret altid med fokus på barnets tarv. Men adoption er ikke rosenrødt som nogle organisationer, medier og privatpersoner forsøger at gøre det til.


I november giver DR adgang til dokumentaren, One Child Nation (dansk titel: Kinas dræbte børn), der er skabt af Nanfu Wang og Jialing Zhang i 2019. Dokumentaren fremlægger, hvordan børn systematisk er blevet kidnappet fra deres familier og solgt til børnehjem, der adopterer dem videre til udlandet.


En måned senere breaker den eneste formidlende organisation i Danmark, DIA (Danish International Adoption) at de lukker for nye ansøgere til adoption ved årsskiftet grundet økonomiske problemer. Det får Social- og indenrigsminister Astrid Krag til at erklære sin bekymring og et ønske om give flere penge til organisationen.* Det giver videre anledning til intensiveret lobbyarbejde hos interesseorganisationer som Adoption og Samfund, der ønsker at bibeholde en interesse for at adoptere fra et andet land til Danmark.


Problemet er, at adoption er beviseligt brud på FN’s Børnerettighedskonvention og menneskerettighederne.





Illustration: Theresa Brammer Klinkby



Alligevel poster vi millioner om året i en industri, der stjæler børn med familie for at sælge dem til barnløse danskere. Strukturelle overgreb og forbrydelser er uendelige, når der er penge i systemet. Dokumentaren viser, at et det kostede 10.000-25.000 amerikanske dollars for at adoptere et barn fra Kina omkring årtusindskiftet svarende til ca. 67.000-167.000 danske kr. U do the math.


Det er udbud og efterspørgsel, og det er vanvittigt, at politikerne ønsker at bruge så mange skattekroner på at støtte industrien og opretholde systemet, når det går ud over børn og familier. Det tager få googlesøgninger at få øje på. Dokumentaren tager 1 time og 22 minutter. Selvfølgelig er regeringen, DIA og interesseorganisationerne klar over det her. Alligevel vender de ryggen til overgrebene, hvorfor ved jeg ikke, men jeg får lyst til at spørge:

Hvem har blod på hænderne? Hvem tjener pengene? Er I fuldstændig ligeglade med liv og familier, der ikke ligner jeres egen danske?


Adoption handler ikke kun om et-barns-politik og Kina

Dokumentaren fokuserer i første halvdel meget på et-barns-politikken og de problemer, der er forbundet med den. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at adoptionsindustrien ikke opstod på grund af et-barns-politikken. Adoptionsindustrien var allerede etableret og profitabel i andre lande som Korea inden den kom til Kina. Der er altså ikke tale om en industri, der er opstået globalt som følge af ét lands love. Der er tale om en industri, der er flyttet fra land til land afhængig af, hvor børnene og dermed pengene er.


I kølvandet af kritikken af DIAs beslutning om ansøgningsstop har Adoption og Samfund Ungdom brugt personlige historier som modsvar. Et perspektiv, der intet bør have at sige i denne sag. Vi kan ikke blive ved med at diskutere, hvordan det er at være adopteret i Danmark, hvordan det er at have adopteret og gode måder at adoptere på. Man kan ikke snakke om at adoption er godt, fordi en adopteret er glad for sin familie og sit liv i Danmark. Adoption er dårligt, fordi det er børnetrafficking, fordi børn bliver stjålet og solgt. At påpege om adopterede kan leve gode liv er kun vigtigt, hvis vi ønsker at opretholde industrien, rammerne og det system, der lader adoptionen ske.


Dette skriv er et opråb til alle mine venner. Hvis du som så mange andre blev vred, forarget og bange over Sjælsmark, Ellebæk og de andre lejre regeringen holder folk i, bør du også være det nu. Lejrene er ikke første gang den danske regering bruger vores skattepenge på at overskride menneskerettighederne.


Så kom nu Danmark, kom nu min skrukke og velmenende ven!

Stop med at lukke øjnene for forbrydelser mod menneskeheden.

Du har ikke ret til andres børn – heller ikke fordi du vil lege far, mor og børn!

Stop børnetrafficking, stop adoption!





Adoption og kritik er ikke enkel. Selvom der overordnet er en problematisk struktur omkring industrien, så varierer historier og systemer fra land til land. Her er et udpluk af artikler og dokumenter, der giver overblik og indsigt i en syg industri, og hvor belæg for mine påstande i artiklen kan findes.


AKTUELT

*Om DIAs valg og Astrid Krag: "Slut med adoption fra udlandet. Dansk adoptionsbureau i store økonomiske problemer?"


Dokumentaren, "Kinas Dræbte Børn"
(ved minut 50.00 begynder kritikken af internationale adoptioner)


Adoptionspolitisk Forums høringssvar til Ankestyrelsen 2020


ARTIKLER & DEBATINDLÆG

Uddybende artikel om Haagerkonventionens problemer og konsekvenser: "The Perverse Effects of the Hauge Adoption Convention"


Regeringen: "Aftale om satspuljen på børne- og socialområdet 2019-2022"


”Hvorfor fortsætter vi med adoptioner”


”Adoption er jo ren menneskehandel”


”Mor og adoptivdatter: det er uetisk at franarre fattige forældre deres børn"


”Forældreløs på papiret”


”Skandale i Sri Lanka: Op mod 11.000 børn solgt til adoption bag mødrenes ryg”


"Den forenklede fortælling om transnational adoption"


"Adoptionskritik kan ikke affærdiges med krav om taknemmelighed"


Against Child Trafficking & Adoptionspolitisk Forum har begge en stor og informationsfyldt vidensbank, hvis man vil dykke ned i tallene, strukturerne og politikkerne bag adoption.



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle