VI SKAL OPLEVE FØR VI TALER





Tekst af Signe Ai Jing | Illustration af Malene Bille | onsdag 13. maj 2020 | essay











Det er overskrifter fra aviser verden over fra de sidste måneders tid. Der berettes om et stigende antal hadforbrydelser mod folk af asiatisk udseende, en stor procentvis stigning i antallet af Asian-Americans, der anskaffer sig våben, og den danske Børnetelefon fortæller om dansk-asiatiske børn, der ringer ind og er kede af at blive mødt med fordomme af deres klassekammerater. Frygten for den usynlige fjende får folk til at kaste sig over en, der er synlig – nemlig asiaten. De fjendtlige, nervøse og voldelige reaktioner er tragiske og forfærdelige, men desværre uhyre normale og hyppige, og de bunder alle i det samme, nemlig racismen.


Alligevel drager jeg – netop som asiat – nytte af den stigende diskrimination og her er hvorfor.


I lockdownens første dage begyndte artiklen, ”Den ulækre asiat er en farlig racistisk myte”, der blev udgivet i Eftertryk Magasin, at florere i instastories, i facebook feeds og sågar i universitetspensum. Artiklen beskriver, hvordan racisme og diskrimination mod østasiatere historisk set har fundet sted, og hvordan det har medfødt farlige stereotyper. De tre forfattere, Aphinya Jatuparisakul, Laura Na Blankholm og Elisabeth Bruun Gullach, skriver:


”Når hvide danskere kan blive forargede og overraskede over de hændelser, som asiater lige nu oplever i det offentlige rum, siger det noget om, hvilken lykkelig blindhed de går rundt med til daglig.” *1






I Danmark kan vi i dag bedre tale om vores kolonifortid, end vi kunne for bare ti år siden. Vi kan til en vis grad anerkende det uhyre i at have været drivkraft i den transatlantiske slavehandel, at have udstillet sorte mennesker i Tivoli, og vi bliver vrede over den politivold, der foregår i USA. Og selvom der kan indskydes mange men’er (som at vi vasker hænderne i en afskaffelse af en lov der forbød handel med slaver, selvom vi stadig benyttede den arbejdskraft, og at den diskrimination i retssystemet som vi fordømmer i en amerikansk kontekst ikke nyder samme erkendelse i en dansk) så står pointen om, at vi i det mindste kan tale om det stadig. Vi har et sprog for racismen.


Alligevel har jeg oplevet hvide danskere sidde og erklære krig mod racismen, der rammer sorte amerikanere ét sekund og i det næste belære mig om, at jeg og andre asiatere ingen racisme har oplevet, trods beretninger fra meget konkrete situationer, hvor folk råber racistisk slurs på gaden, spytter eller er fysisk aggressive. Min underviser kan i starten af forelæsningen italesætte, at n-ordet selvfølgelig ikke skal bruges og kun vil blive sagt højt i forbindelse med oplæsning af en skønlitterær tekst, men stadig frit gengive de ækvivalente ord om asiatere. I ligeså høj grad som debatten, om hvorvidt n-ordet kan bruges raser, i ligeså lidt grad bliver der løftet blot ét bryn, når racistiske slurs mod østasiatere bliver brugt (jeg har endda udeladt ordene, fordi jeg ikke vil kunne referere til dem uden at gengive dem. Det er ikke skrevet ind i vores fælles referenceramme, hvad j*pser, ch*nk, n*jser eller g**k betyder eller hvad deres historiske kontekst er)


Hvorfor har vi generelt lettere ved at tale om racisme og diskrimination, når det retter sig mod nogle grupper end andre? *2


Den ungarsk-canadiske læge, Gabor Mate, har undersøgt hvordan krop og hjernen spiller sammen i skabelsen af traumet og healingen af samme. En væsentlig pointe er, at det egentlige traume ofte forekommer, når en person ikke bliver anerkendt i traumet og derved ikke får lov at bearbejde sit traume. Et andet eksempel på det er måden, hvorpå ofre for seksuelle overgreb italesætter, at mødet med sundhedsvæsenet og retssystemet er værre end den egentlige voldtægt.*3


Det er sådan vi danskere behandler racialiserede minoriteter – som retssystemet behandler voldtægtsofre.


Og her kommer coronaen ind i billedet. Aldrig før er der blevet indberettet eller berettet så meget om hadforbrydelser og diskrimination mod asiatere. Coronaen har sat racisme mod asiatere på Danmarkskortet.


Ligesom coronaen ikke har opfundet en utrolig parathed til at lægge vaner om hos befolkningen eller en stærk vilje til akut politisk handling, har den heller ikke opfundet racismen. Den har blot afsløret en række strukturer, der allerede fandtes i samfundet. Overgrebene og hadforbrydelserne har skabt et sprog for og en anerkendelse af, at racisme også foregår mod asiatere.


Det er helt fucked, at der skal tæves flere ihjel af onde tunger og hadefulde næver, før vi kan udvikle et sprog, der kan tale om racismen. Før vi tror på vores medmennesker, når de beretter om de ting, der foregår på gaden.


Men netop på grund af det nye sprog kan jeg føle lettelse, ikke over selve diskriminationen (fuck den) men over den opmærksomhed som den har fået.


Det er med coronaen blevet lettere at være udsat for racisme som asiat i Danmark.







*1 https://www.eftertrykket.dk/2020/03/27/den-ulaekre-asiat-er-en-farlig-racistisk-myte/

*2 dermed ikke sagt, at racisme mod andre grupper end asiatere blot anerkendes. Der er stadig lang vej til en fuld forståelse af racismen som system og vores voldelige kolonifortid. Det her skriv handler om gradueringer.

*3 https://www.tv2lorry.dk/tv2dk/voldtaegtsoffer-politiets-behandling-var-vaerre-end-voldtaegten


Artikler som citater og overskrifter i starten af artiklen er taget fra:

https://www.nytimes.com/2020/03/23/us/chinese-coronavirus-racist-attacks.html

https://www.berlingske.dk/globalt/23-aarig-asiat-slaaet-ned-i-london-jeg-vil-ikke-have-din-coronavirus-i-mit

https://www.scmp.com/week-asia/health-environment/article/3076395/asian-americans-are-stocking-guns-protect-themselves

https://www.theguardian.com/commentisfree/2020/jan/27/coronavirus-panic-uk-hostile-environment-east-asians

https://politiken.dk/indland/art7740618/%C2%BBN%C3%A5r-jeg-hoster-siger-de-andre-at-deres-tid-er-kommet%C2%AB

https://www.dr.dk/nyheder/udland/franske-asiater-gaar-til-kamp-mod-coronavirus-racisme-jeg-er-ikke-et-virus



find os på diverse sociale medier





+45 31 52 31 21



yellowbeanmag@gmail.com

yellow bean er norm- og systemkritik om alt - til alle